Brand i Kirke Værløse natten til fredag

Branden opstod i denne lagerbygning på Lejrvej 23 D.

Beredskabet rykkede ud med fire slukningskøretøjer til erhvervskvarteret på Lejrvej i Kirke Værløse.
Lige overfor fodboldbanerne i Kirke Værløse opstod der natten til fredag brand i en fabriksbygning på adressen Lejrvej 23 D.
Alarmen gik klokken 01.50. Brandvæsenet rykkede ud med fire slukningskøretøjer fra Farum, Ballerup, Hillerød og Stenløse.
Indsatslederen oplyser til Alt om Furesø, at der var ild i taget, og det var nødvendigt at komme indenfor i bygningen for at slukke branden. Der blev også tilkaldt en kran for, at man kunne komme op over branden.
Der var hurtigt kontrol over branden. Slukningsarbejdet var færdiggjort ved 6-tiden fredag morgen.
Bygningen har fået store skader, der er tale om sod- og brandskader. 
Ifølge indsatslederen er der ingen klar årsag til branden. Det skal afklares efterfølgende.


Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder