Et af de fire shelters ved Fiskebæk Naturskole brændte natten til torsdag. Arkivfoto.

Nordsjællands Politi oplyser, at der klokken 05.55 natten til torsdag kom en anmeldelse om, at der var brand i en shelter på Frederiksborgvej.
– Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor brandvæsenet fik ilden under kontrol. Brandårsagen skal nu undersøges nærmere, det tyder dog umiddelbart på, at branden er påsat, skriver Nordsjællands Politi.
Der er tale om et af de fire shelters ved Fiskebæk Naturskole, som ligger ud mod Furesøen lige ved Furesøbad.
Det er det shelter med bunden ind mod naturskolen, som har stået i lys lue i løbet af natten.
Personalet oplyser, at bunden er brændt væk, der er hul i taget og der er hul i den ene side.
Årsagen til branden skal afklares, men det har været en usædvanlig kold nat, og det kunne tænkes, at der er tændt et bål inde i shelteret.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder