Bronzemedaljer blev kronen på værket

Værløses hold viste sig stærkere end forventet. Frygten for nedrykning blev vekslet til et sæt bronzemedaljer. Foto: Preben Dan.

Værløse Badminton vandt bronzekampen over Skovshoved. Det blev kulminationen på en sæson, hvor Værløse gik fra dumpekandidater til bronzemedaljer.
Af Mikkel Kjølby
Værløse Badminton har tidligere hentet bronzemedaljer og endda et enkelt sæt sølvmedaljer i Badmintonligaen. Men der var nu alligevel noget særligt over de bronzemedaljer, som blev hængt om halsen på VB-spillerne efter bronzekampen på Krøyersvej i Skovshoved.
For op til denne sæson var der for første gang i årtier en erkendelse af, at Værløse kunne slutte som nummer ti og sidst i Badmintonligaen og dermed rykke ud.
I stedet blev sæsonen vendt på hovedet. Hvidovre blev danske mestre, Værløse tog bronze og Team Skælskær-Slagelse rykkede ud.
Kampen på Krøyersvej i Skovshoved udviklede sig nogenlunde efter forventning. Dog med en nøglesejre til Ditlev Jæger Holm over Mads Christoffersen i 1. herresingle og i 2. herredouble sammen med Robert Nebel. Til gengæld vandt Skovshoved en meget tæt 1. herredouble.
Det stod dermed 4-3 til Skovshoved. Det hele skulle afgøres af 2. damesingle og damedoublen.


Laura Fløj Thomsen har taget mange fine sejre i denne sæson. Denne gang imod det unge talent Kajsa Van Dalm. Kampen gik i tre sæt, hvor Luara have teten, men forivrede sig. Det blev tæt. Laura tog sejren med 21-18.
Så var det op til damedoublen med Amalie Cecilie Kudsk og Julie Dawall Jakobsen imod Lærke Hvid og Sofie Røjkjær. Damedoublen spillede utroligt lange opslidende dueller, men VB var ovenpå til sidst og sad på kampen. Damedoublen blev vundet med 12-21, 12-21.

Laur Fløj Thomsen knækker sammen efter endnu en flot sejr, som banede vejen for bronzemedaljerne. Foto: Preben Dan.
Træner Tanja Begr lod følelserne få frit løb efter sejren i Skovshoved. Foto: Preben Dan.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder