Der bliver gravet en del i Værløse i denne tid. Ofte efterlader det cykelstierne i ringe forfatning.
Borgerne i Værløse har efterhånden vænnet sig til omkørsler, gravearbejde og asfaltarbejde. Det er skyldes ikke mindst udbredelsen af fjernvarme.
Det har også været tilfældet på Fiskebækvej. Her har Vestforbrænding/Værløse Varmeværk lagt rør på Fiskebækvej. Det har efterladt cykelstien bulet og bumlet.
Torben Hansen bruger ofte cykelstien på Fiskebækvej og har henvendt sig til Alt om Furesø for at få gjort noget ved problemet.
Gert Klausen, leder af Driftsgården, erkender problemet.
– Vi kigger det selvfølgelig igennem. Hvis det ikke er lavet ordentligt, vil Vestforbrænding få besked om at få det udbedret. Efter gravearbejde skal det helst sætte sig et halvt til et helt år, før man kan fræse af og få lagt ny asfalt, forklarer Gert Klausen.
Torben Hansen henviser også til problemer på Skovløbervangen ved Systjerneskolen. Her er det Furesø Vandforsyning, som har arbejdet med rør ud til en ny råvandsboring i Hareskoven.
– Vi skal have kigget på om, der skal ny belægning på cykelstien på Skovløbervangen. Men det bliver ikke i år pga. økonomi, siger Gert Klausen.
Bumlede cykelstier efter gravearbejde
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest