Cykelstien skrumpede – men så reagerede en læser

Jamen hov. Er den nye cykelsti ikke smallede end den gamle. Furesø Kommune vil bede entreprenøren om at rette op på miseren. Cykelstien skal være 2 meter bred og ikke 1.80 meter.

Furesø Kommune vil bede entreprenøren bag fjernvarmearbejdet på Kirke Værløsevej om at udvide den retablerede cykelsti.
Af Mikkel Kjølby
Torsdag i sidste uge henvendte en kvik læser sig til Alt om Furesø med en undren over den noget smalle asfaltstribe, som skal blive til cykelsti på Kirke Værløsevej.
Her er den gamle cykelsti revet op for at få plads til fjernvarmerørene, men entreprenøren skulle naturligvis retablere cykelstien.
Men den nye cykelsti var tydeligvis smallede end den gamle. Ikke særlig smart idet cykelstien bruges flittigt af almindelige cyklister og store grupper af cykelryttere.
Alt om Furesø videregav læserens undren til Furesø Kommune. Her er der straks taget affære.


I et svar fra Center for By og Miljø lyder det:
 – Forvaltningen har været ude og måle den retablerede cykelsti på den pågældende strækning af Kirke Værløsevej. Målingerne viser, at cykelstien er ca. 1,8 meter bred. Det er korrekt, at dette er smallere end de tilstødende strækninger, hvor cykelstien ikke har været berørt af fjernvarmearbejdet. Her er cykelstien omkring 2,0 meter bred. Forvaltningen vil derfor tage kontakt til entreprenøren for at få afklaret forholdet. Cykelstien skal naturligvis ikke være smallere end den var før fjernvarmearbejdet, og vi vil følge op på sagen, skriver Furesø Kommune.

At cyklestien er blevet smallere, ses tydeligt ved busstoppestedet på Kirke Værløsevej.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *