Dansk familiedrama rammer biograferne

Lars Ranthe og Stine Stengade i Fuld af kærlighed. Foto: Andreas Bastiansen / Nimbus Film

Instruktøren Christina Rosendahl er tilbage med familiedramaet Fuld af kærlighed med Lars Ranthe, Viilbjørk Malling Agger og Stine Stengade i hovedrollerne.
Instruktøren Christina Rosendahl kender vi fra stærke film som Idealisten og Vores mand i Amerika. Nu har hun taget personligt afsæt i sin egen smertelige erfaring med misbrug i familien om at genfinde tilliden og kærligheden til hinanden efter det svære opgør. Og om en ung kvinde, der må finde modet til at følge sine egne drømme.
Efter en alvorlig ulykke i hjemmet bliver faren (Lars Ranthe) mødt med et ultimativt krav fra sin kone (Stine Stengade) og deres tre børn: Stop med at drikke og gå i behandling, ellers vil vi ikke se dig igen. Og pludselig står den bare 20-årige Sofia (Viilbjørk Malling Agger) midt i en dyb livskrise, der ikke engang er hendes egen. Hun påtager sig ufrivilligt ansvaret for at holde sammen på sin familie, netop som hun ellers var på vej ud i et selvstændigt liv som ung voksen med veninder, kæreste og rejseplaner.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder