Dawall vandt nøglekamp ved EM

Julie Dawall Jakobsen kæmper for en medalje ved EM.

Værløse Badminton har to spillere med ved det individuelle EM i tyske Saarbrucken.
Damesinglen Julie Dawall Jakobsen er seedet otte i turneringen, men fik en svær lodtrækning. I første runde mødte den stærke belgier Lianne Tan, som hun tidligere har tabt til.
Det blev en lang kamp, hvor Lianne Tan fik den bedste start, men Julie Dawall Jakobsen sled sig tilbage og vandt med cifrene 17-21, 21-17, 21-6.
I ottendedelsfinalen gælder det tjekkiske Tereza Švabikova. En sejr udløser en plads i kvartfinalen, formentlig imod Line Kjærsfeldt.
Andreas Søndergaard har haft en god sæson i herredouble sammen med Jesper Toft og kom med til EM, som den fjerde danske doublepar.
I første runde blev det til en enkel sejr over et par fra Estland. Nu gælder det franske brødrepar Christo og Toma Popov, som er seedet otte. Vinderen af den kamp står til en kvartfinalen imod skotterne Christopher og Matthew Grimley. Det seedede tyske Par Mark Lamsfuss og Marvin Seidel har trukket sig fra denne fjerdedel af lodtrækning, hvilket gør vejen til en medalje lettere for Andreas Søndergaard og Jesper Toft.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest