De sidste billeder fra den gamle kro – kom med ind i spøgelseshuset

Bregnerød Kro er i stort forfald og rives ned i den nærmeste fremtid.

En stor del af Bregnerød Kro står til nedrivning i den nærmeste fremtid.
Kom med ind i den faldefærdige kro. De engang så hyggelige stuer i totalt forfald. Vandet vælter ind. Køkkenet er brudt ned.
Da Føniks AS købte Bregnerød Kro på tvangsauktion i 2019, var det tanken at bevare den røde krobygning, men undersøgelser viste, at det ikke kunne lade sig gøre. Det viste sig også, at bygningen ikke var specielt gammel eller historisk.
Kroen er bygget om et utal af gange siden den blev etableret i starten af 1700-tallet.
Kun de gule bygninger ud mod Bregnerød Nord bevares.
I stedet er det planen at opføre et nyt kompleks med hotellejligheder til expats, et destilleri og en stor restaurant.
Ejerne har tidligere udtrykt ønske om at fortsætte krodriften, men det kan ikke lade sig gøre pga. skrappe regler til parkeringsforholdene. Hvis dette en dag løser sig, kan den store restaurant komme i spil til krodrift.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

1 kommentar til “De sidste billeder fra den gamle kro – kom med ind i spøgelseshuset”

  1. Helle Saniel-Nielsen

    Jeg synes det er så trist at Furesø kommune intet har gjort for at bevare den gamle kro. Jeg går tit ture i området og har set hvordan den langsomt har fået lov til at forfalde. Arbejdsmænd har haft residens der og biler med polske nummerplader har holdt på gårdspladsen. Det er så trist at et stykke historie bare rives ned i stedet for at tænke i alternative brigsmuligheder. Man bygger konstant nyt i Furesø men bevarer ikke det gamle som er meget mere værd end de nye betonlejligheder der bygges. Trist prioritering.

Der er lukket for kommentarer.