De yngste kommer i skole ved Furesø Open

Sylvester e en af mange nye spillere i de yngste rækker hos Hareskov-Værløse Tennisklub.

Med 550 deltagere spænder Furesø Open lige fra +75 til de 7-årige. Især de mindste får en oplevelse af at være en del af noget større.
Af Mikkel Kjølby
Normalt foregår et stævne for de yngste på de yderste bane uden nogen som helst liv på anlægget. Men ved Furesø Open er de allermindst en del af det hele. De spiller side om side med de bedste seniorspillere og veteranerne.
– De får en masse motivation til at forbedre sig og lærer af de andre. Det er vores håb, at det kan give de små en følelse af samhørighed og at være en del af noget større, siger Mikkel Nørby, cheftræner i Hareskov-Værløse Tennisklub.
Klubben har de senere år satset en del på at udvikle mange nye tennisspillere i de små årgange. Det har givet pote i form af mange deltagere ved Ungdoms-DM, men så sandelig også ved Furesø Open.
Der spilles på mini, midi og store bane med grønne bolde, orange bolde og røde bolde, så de langsomt vænner sig til spillet, men deres kroppe bliver stærkere.
– For de små handler det om at lære, hvordan man begår sig i en turnering, siger Mikkel Nørby.
Klubben har tre referees på hele tiden, og Mikkel Nørby har bemærket en ændring.
– Jeg synes, at forældre og børn har opført sig markant bedre i år. Det er dejligt, siger Mikkel Nørby.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder