Debat – Åben klage over affaldsafhentningen

Af Egil Hulgaard (C), byrådsmedlem.
Her til morgen blev jeg udsat for den værste service vedr. affaldshåndtering nogensinde. Affaldsfolkene nægtede simpelthen at tømme min affaldsbeholder, selvom jeg kørte affaldsbeholderen helt hen til vognen. Så efter en 100 m sprint med et fuldt læs sorteret plastik for at fange skraldevognen længere oppe ad gaden, blev jeg afvist. “Der er top på” var argumentet og så kan man jo ikke tømme beholderen. Jeg indvendte spagt at den jo heller ikke blev tømt for 14 dage siden, og fjernede herefter den øverste pose, hvilket nogen ville mene kunne løse problemet, men ikke morgenfolket i arbejdstøj.
Dybt indigneret over at jeg kritiserede den sidste tømning – eller rettere manglen på samme – kørte renovationmodarbejderen min affaldsbeholder tilbage til min indkørsel, og satte sig trods protester, ind i skraldevognen og kørte videre.
Jeg var ikke den eneste borger på vejen i morges. Genboen stod troligen og ventede, belært af erfaringer om manglende tømning. Nede af stikvejen ligger tre huse, der også bør få fjernet affald. De betaler jo i dyre domme for det. Men uden tilstedeværelse på vejen, når skraldevognen kører forbi, sker det ofte ikke. Det ville heller ikke være sket denne morgen, hvis ikke hun havde været opmærksom.
Vi blev i sin tid i Byrådet, da sorteringen blev indført, lovet at skraldespandene ville blive tømt som tidligere. I stedet har vi fået et regime, hvor man som borger skal være tilstede for at være sikker på at få afhentet sit affald.
Eller – nu fik jeg jo ikke tømt min skraldespand. Måske skulle jeg have haft noget med for allernådigst at få tømt?
Er det virkelig i orden?

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder