Af Flemming Oppfeldt, Søvej 5a, Farum
Meget hovsa-agtigt er aktivitetscentret på Gedevasevang truet af lukning. Det er konsekvensen af pressemeddelelsen fra et flertal af byrådets medlemmer forleden, hvor de skriver at de vil trække driftstilskuddet, fordi de ikke er tilfredse med arbejdet i bestyrelsen. Kernen i denne sag er, at et flertal på 4 brugerrepræsentanter havde et andet synspunkt om dagsorden, formand og regnskaber, end et mindretal indsat af byrådet. Sådan fremstår det efter sidste uges forskellige udtalelser.
Det forekommer oprørende at bestyrelsesfnidder kan lukke et velfungerende og meget besøgt og elsket sted som Gedevasevang.
Den indsats som de frivillige udøver der, er i den grad med til at udøve et forebyggende løft i vor ældrevelfærd som er guld værd.
Furesø kommune hylder det værdigrundlag der hedder brugerstyring og lokaldemokrati f.eks. går Socialdemokratiet til valg på et slogan der lyder sådan her: ..”vi prioriterer … et levende lokaldemokrati”. Hvad betyder det i virkeligheden, når praksis på Gedevasevang viser, at et flertal i en bestyrelse ikke kan beslutte noget, uden at der skal falde brænde ned over dem?

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder