Debat – Det lykkedes!
Af Lene Bang, byrådsmedlem for Socialdemokratiet
At få den smukke gamle lade Ellegården tilbage som borgerhus
I november 2024 skrev jeg “selvfølgelig skal vi have er kommunalt borgerhus med sjæl i Farum”
Det lykkedes!
Fra januar 2026 står det traditionsrige borgerhus Ellegården igen klar til at modtage borgere fra Furesø, der ønsker at leje huset for at holde et sammenskudsgilde, dåb, konfirmation, bryllup en rund fødselsdag eller noget helt andet i hjemlige omgivelser.
Ellegården har i årtier været rammen om fester og sammenkomster for borgere i Farum og omegn.
Den gamle smukke lade er fuld af liv, og den bliver brugt af Farum Jazz-klub, Folkedanserne, Route 68 og mange andre foreninger og vil nu igen fra januar 2026 kunne lejes af os borgere.
Familiehuset der har til huse på gården, kan bruge Ellegårdens lade i dagtimerne.
Det er vigtigt, at vores kommunale ejendomme her i Furesø kan anvendes til mange forskellige formål, og at vi udnytter alle vores bygninger bedst muligt, og det kommer vi til her.
Nærmere følger om hvordan vi som borgere kan reservere/leje huset, hvor der kan være op til 120 spisende gæster,
Lene Bang Byrådsmedlem (A)
Her et citat af Lene Bang der tog sagen op i Alt om Furesø den 17. november 2024
“Selvfølgelig skal vi have et kommunalt borgerhus med sjæl i Farum!
Jeg vil derfor bede forvaltningen om at undersøge, hvad der skal til for at Ellegården igen fremover kan lejes ud til gavn og glæde for os, der bor i lokalsamfundet.
Hvis man skal holde en stor fest eller en mindre reception er der brug for et sted i Farum man kan leje. Det skal være “hjemligt” , og ikke alle har råd eller lyst til at holde større fester på restauranterne.”
Ellegården
Farum Lokalhistoriske Forening
“De nuværende bygninger er fra 1924, hvor den tidligere gård brændte. Brugsbygningerne er beklædt med trempler (Trælister), hvilket er typisk for perioden.
Gården blev drevet som landbrug indtil 1964, hvor kommunen købte jorden.
Efter kommunens overtagelse af bygningerne, blev der oprettet forsamlingslokaler og indrettet et lokalhistorisk museum, Farums Arkiver & Museer . Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev lokalmuseet sammenlagt med Værløses lokalmuseum og flyttet til Mosegården i Værløse.







