Debat – En konservativ økonomi med rettidig omhu

Af Søren Højbjerg, Byrådskandidat i Furesø (K)
Den nuværende administrations periode har været præget af hovsaløsninger og besparelser der ikke har været gennemtænkte. Der har ikke været helt greb om økonomien. Vi konservative har en vision for fremtiden.
Det første vi vil, er at lave en langsigtet analyse af kommunens udgifter og indtægter. Hvis vi kender den forventede udvikling over lang tid, kan vi imødekomme fremtidige udfordringer med rationelle løsninger. Vi skal vælge tilpasninger der er gennemtænkte. Det kan vi gøre, hvis vi tænker fremad.
Dernæst vil vi prioritere kernevelfærd. For os er prioriteringerne børn, ældre og udsatte (i nævnte rækkefølge). Vi skal ikke have ‘nice to have’ eller overflødige prestige projekter. Vi må gennemgå udgifterne, og frasortere udgifter der ikke passer til et mønster om kernevelfærd.
Endelig skal vi stå for konservative værdier. Vi skal have ordentlighed i administrationen. Der skal være økonomisk stabilitet. Vi vil ikke love guld og grønne skove. Vi vil have anstændighed og en ordentlig forvaltning.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder