Af: Anders Medum Groth, Byrådsmedlem, Radikale (B)
Det er næppe gået nogens næse forbi, at statsministeren lægger vejen forbi Furesø i denne uge. Og hun kender jo faktisk kommunen ret godt. I mange år boede hun i Hareskovby, og det er derfor næppe første gang, at hun skal besøge Baunesletten. Men hvad skal det gøre godt for? Jo, der er vel ingen tvivl om, at statsministerens besøg skal ses som en tydelig markering af, at nu er valgkampen for alvor kommet i gang. Og når den er det, så er det vigtigt, at komme ud at møde borgerne lidt mere end man plejer. Det ses flere steder. Hele 18 steder besøger statsministeren med sine såkaldte ’vandrehistorier’.
Egentligt er det vel et ret modigt navn til arrangementet. For det refererer jo til opdigtede fortællinger, der ikke er helt troværdige. Gad vide om det var intentionen? Måske henvises der til statsministerens udmelding om at være ’børnenes statsminister’. Det var en modig udmelding. Men reelt har den ikke haft mere sandhed, end netop de utallige vandrehistorier.
Vi ser fortsat utallige undersøgelser, der viser, at kvaliteten i vores dagtilbud slet ikke er så god, som den burde være. Pædagogerne løber for stærkt og har for mange børn. Man vælger endda at tælle syge pædagoger med i opgørelsen over, hvor mange voksne børnene møder i børnehaven. Man kunne med rette forlange et svar fra statsministeren på, om det virkelig er det, som skal kendetegne ’børnenes statsminister’. Her er jeg i hvert fald skuffet. Om der kommer konkrete svar fra statsministeren på Furesøs udfordringer, tvivler jeg på. Det er ellers ikke fordi, at hun ikke har muligheden.
Tre svar jeg gerne ville have fra statsministeren: Hvad agter regeringen at gøre for at sikre en bedre kvalitet i vores dagtilbud og vil man prioritere flere midler hertil? Har regeringen tænkt sig at støjsikre Furesø, når den planlægger med en stor udvidelse af motorvejen gennem vores kommune? Har regeringen tænkt sig at genåbne forhandlingerne om Furesø-gælden? Hvis vi ikke kan få politiske svar på de spørgsmål, er begivenheden nok bare endnu en vandrehistorie.
