![](https://altomfuresoe.dk/wp-content/uploads/2024/10/Fruegaard5.jpg)
Af Jens Eggert
I Furesø Kommune møder vi gang på gang modstand, når ejere af gårde og større ejendomme ønsker at modernisere deres bygninger eller tilpasse dem til tidens behov. For mange ser det ud til, at årsagen til denne modvilje ikke kun er bygningsmæssige eller miljømæssige hensyn, men måske også en grundlæggende holdning hos kommunens politiske ledelse.
Flere borgere har udtrykt frustration over, at kommunens beslutninger synes præget af en dybereliggende modvilje mod dem, der skiller sig ud ved at være særligt ressourcestærke eller succesfulde. Det kan opleves, som om visse beslutningstagere i kommunen lader sig styre af en misundelse eller modvilje mod dem, der har opnået mere – hvad enten det gælder økonomisk velstand eller faglig dygtighed.
Hvis denne holdning får lov til at dominere, risikerer vi at skabe en kommune, hvor initiativ og vækst bremses, og hvor dem, der ønsker at bidrage med udvikling og forbedringer, fravælger vores område. Skal vi ikke hellere fokusere på at samarbejde og støtte op om dem, der vil investere i vores fælles fremtid?
Det er tid til at stille spørgsmål til, hvilke værdier der præger den politiske ledelse i Furesø Kommune, og om vi kan gøre mere for at fremme udvikling frem for at lade personlige holdninger stå i vejen.
2 kommentarer til “Debat – Er misundelse en bremseklods for udviklingen”
Vedrørende.artiklen om de gamle huse og gamle bygninger,sikke en gang vås at skrive,en gammel landsby har brug for en stærk lokalplan,en plan som kan råde og vejlede folk,når der handles huse,mange køber jo i dag de gamle huse med sjæl og liv i ,jeg føler mig så priviligeret at kunne bo i sådanne et samfund,tæt på borgerne og de åbne vidder,jeg kan ud af mine vinduer se blandt andet Fruegården,som alle dag har været en smuk gård,nu er det nogle grimme murer som står og ødelægger udsynet,i Furesø Kommune findes Furesø by og land,som er behjælpelig med råd og vejledning og det historiske,hvorfor ikke bruge dem.venlig hilsen Lone Christensen .
Kære Lone
Tænk engang, du bor “tæt på borgerne” – det er jo intet mindre end mirakuløst! 🤩 Med sådan en bemærkning må du jo næsten være enten kongelig eller Soc.-Dem. politiker. Lad mig gætte… nok det sidste, ikke? Det lyder nemlig meget som noget, der kunne komme fra én, der gerne vil bestemme over, hvordan andre mennesker skal indrette deres private ejendom – naturligvis til din “fornøjelse” og “udsigt”. Og selvfølgelig uden at du selv skal hoste op med en krone. Klart.
Jeg er bare en simpel sjæl, der opponerer mod, at kommunen automatisk siger nej til enhver form for ændring på gamle bygninger. Det skyldes åbenbart en romantisk forestilling om, at faldefærdige ruiner har en eller anden magisk charme og skal bevares. Lad os lige tage den tanke et skridt videre: Skal vi også bevare vores bilpark? Jeg mener, hvem savner ikke de gode gamle dage med biler uden sikkerhedsselers og aorbags, eller tromlebremser der først stoppede bilen efter 100m?
Bygninger, ligesom alt andet, skal udvikle sig og følge med tiden. Men hey, hvis du og dine “borgere” er så forelskede i tanken om et frilandsmuseum, så tag dog fat i pengepungen og køb Fruegaard selv. Så kan I gøre den til den tidslomme, I drømmer om. Men lad os være ærlige – det kommer nok aldrig til at ske, vel?
Vh Jens
Der er lukket for kommentarer.