Af Morten Flindt, vicebestyrelsesleder, Børnehuset Kirke Værløse
Var det en fejl, da Furesø Kommune valgte at forkorte åbningstiderne i daginstitutionerne? Var det en fejl, da kommunen indførte tvungne lukkeuger i sommerferien? Var det en fejl, da kommunen, trods en entydigt dårlig evaluering og protester fra forældre og medarbejdere, valgte at fortsætte med lukkeugerne? Spørger man kommunen, er svaret nej. Spørger man alle andre…
Kommunikationsbureauet Radius har siden 2008 undersøgt danskernes syn på forskellige faggruppers troværdighed. Øverst ligger typisk jordemødre, læger og sygeplejersker. Nederst finder vi gerne ejendomsmæglere, brugtvognsforhandlere og journalister. De tre ligger dog stadig over den faggruppe, danskerne finder mest utroværdig af alle: Vores politikere.
Der findes ikke nogen entydig forklaring på danskernes manglende tillid til politikerne, men enkelte ting går igen, når mistilliden skal forklares: Politikernes (grimme) sprog og (dårlige) opførsel over for hinanden – og så deres manglende evne til at erkende fejl.
I Furesø Kommune er der på børneområdet begået (mindst) to store fejl de seneste par år. Der er sikkert begået flere, den slags sker, men indførelsen og fastholdelsen af de tvungne lukkeuger samt afkortningen af åbningstiderne i dagtilbuddene er de største, de tydeligste, dem med flest konsekvenser.
Lukkeugerne har vist sig at føre til dårligere trivsel for både børn og medarbejdere, til mindre og mindre sammenhængende sommerferie i familierne samt til opsigelser og vanskeligheder ved at rekruttere nye medarbejdere. Ikke overraskende.
I pressen har vi den seneste tid kunnet møde de helt grelle eksempler på konsekvenserne ved de kortere åbningstider: Det bliver for nogle, særligt den enlige forælder, ganske enkelt umuligt at få job, aflevering og hentning til at passe sammen. For flere bliver det bare sværere. Det har fået forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen til at klage til Ankestyrelsen. Furesø Kommunes efterfølgende redegørelse til Ankestyrelsen indeholder ifølge Alt om Furesø en passage om, at ikke én eneste forælder har henvendt sig til kommunens pladsanvisning for at få plads i et andet dagtilbud. Som om det skulle betyde, at de forkortede åbningstider ikke er et problem.
Samme forklaring mødte forældrene, da de tvungne lukkeuger blev diskuteret: Fordi kun få forældre har søgt nødpasning, kan lukkeugerne ikke være det store problem, lød det fra politisk side.
Det kan forhåbentlig ikke overraske nogen, at forældre helst vil undgå at lade deres børn skifte institution, eller at man helst vil undgå at placere sit barn i en ny institution med nye voksne og nye børn over sommeren – en periode, der kommer til at gå fungere som en ekstra ”indkøring”.
Alle kan se, at lukkeugerne og de forkortede åbningstider var dårlige beslutninger, og alle kan se, at forklaringerne ikke holder – men i stedet for at erkende fejlen, slår kommunen knuder på sig selv i et forsøg på at kommunikere sig ud af en dårlig situation. Men det gør kun situationen værre. Kommunens dårlige forklaringer, om så de kommer fra politikerne eller forvaltningen, får ikke anden effekt end at bidrage til mistilliden til politikerne.
Jeg tror på, at politikere, helt generelt, gør deres bedste. Også dem, vi har valgt i Furesø Kommune. Men i politik, såvel som i alle andre dele af livet, træffer man indimellem dårlige beslutninger. Man begår fejl. Det tror jeg også, at folk kan acceptere – hvis ikke fejlene forsøges bortforklaret eller negligeret, men derimod bliver erkendt og (i det mindste forsøgt) rettet.
Lukkeugerne og de forkortede åbningstider var begge fejl. Fastholdelsen og de dårlige forklaringer gør kun fejlene værre. Til gengæld bidrager de til at fastholde politikerne på en flot førsteplads i konkurrencen om at være Danmarks mest utroværdige faggruppe.
