Debat – For få penge til de ældre

Af Marianne Kirchhoff, Jens Rikardt Andersen og Judith Skriver på vegne af Furesø Seniorråd
Furesø Seniorråd dokumenterer at de ældre ikke får den hjælp, de har brug for. Kommunens tal er misvisende
Der er stor forskel på de faktiske udgifter pr. borger over 67 år i Furesø og så det beregnede udgiftsbehov – altså hvad der bliver brugt, kontra hvad der burde have været brugt af økonomi pr ældre.

Seniorrådet har set på Furesø kommunes nyhedsbrev om økonomien på Ældreområdet og kan konstatere, at det ikke stemmer med virkeligheden.
Nyhedsbrevet påstår, at Furesø kommune ligger over landsgennemsnittet i udgifter pr. borger over 67 år, når der korrigeres for socioøkonomiske forskelle. Det socioøkonomiske indeks består af 18 faktorer, hvor de vigtigste handler om beskæftigelse, uddannelse, boligforhold og børn i familier med lav uddannelse. Disse faktorer har kun begrænset betydning for de ældres behov for praktisk eller personlig hjælp. Den eneste faktor med stor betydning for ældres hjælpebehov er antallet af enlige over 65 år, som kun vægtes med 3 %. Indekset er derfor bedre egnet til at vurdere kommunale forskelle i udgiftsbehov i dagtilbud og aktivering i den yngre befolkning, og ikke til at korrigere for forskelle hos ældre.
En kommunes udgiftsbehov en beregning af, hvor stor en udgift kommunen med dens socioøkonomiske profil burde have for at kunne levere velfærdsservice svarende til gennemsnittet af landets kommuner.
I Indenrigsministeriets nøgletalsdatabase kan man se, at Furesø i 2024 brugte 47.356 kr pr borger over 67 år. Det beregnede udgiftsbehov var betydeligt højere, nemlig 70.622.
Sammenligner man Furesøs forbrug med alle kommunerne i Region hovedstaden, kan man se, at de andre bruger betydeligt mere, nemlig 59.420 pr ældre i 2024. Og gennemsnittet for hele Danmark var 51.117.
Også VIVE, det nationale center for velfærdsforskning, har set på det faktiske og beregnede udgiftsbehov. VIVE korrigerer for socioøkonomiske forskelle ud fra andelen af enige ældre, aldersfordeling, kvinders andel af ældrebefolkningen og det gennemsnitlige antal sengedage på sygehuse. Og VIVEs tal viser det samme, nemlig at Furesøs beregnede udgiftsniveau i 2024 er lidt lavere end landsgennemsnittet. Og nok så interessant: det faktiske beløb, der blev brugt pr +67-årig, var betydeligt lavere.
Forholdet mellem faktisk udgift og udgiftsbehov angiver serviceniveauet.
Seniorrådet må konkluderer, at både ministeriets nøgletal og VIVE viser, at det beregnede udgiftsbehov ikke er dækket af den faktiske udgift i Furesø. Serviceniveauet i Furesø er under landsgennemsnittet, og Furesøs ældre får ikke den hjælp, de har brug for, da det beregnede udgiftsbehov til gennemsnitlig pleje er langt højere end det beløb, der faktisk ydes.