Af Helle Katrine Møller, byrådskandidat for Socialdemokratiet
Valgkampen i Furesø har umiddelbart intet med folkemordet i Gaza at gøre. Men det har den så alligevel på mindst to punkter.
1. Som kommunalpolitiker har man ansvar for kommunens økonomi. En del af kommunens økonomi-arbejde er at investere i aktier. Kommunen har ikke en skjult formue placeret i aktier. Kommunen har reserverede midler til regnskabsførte anlægsudgifter og mellemfinansieringer, som det ville være dumt bare at lade stå og vente passivt. De skal investeres og give afkast. Og her skal man som kommunalpolitiker selvfølgelig have en holdning til, hvad man vil investere i.
Da jeg sad i byrådet sidst, foreslog jeg at afvikle de sorte investeringer i kul og olie, og det vandt tilslutning. Det var heller ikke en svær beslutning.
At afhænde alle aktier i israelske virksomheder bør på samme måde være et ret let svar for Furesøs kommunalpolitikere på folkemordet i Gaza. Og vi kan derudover gennemgå vores indkøbskæder og vælge israelske produkter fra. Ikke for tid og evighed. For vi er jo ikke imod Israel. Vi er imod folkedrab. Så vi ønsker at lægge pres for anstændighed på den israelske regering. Sådan synes jeg, snittet skal lægges. Nu.
2. Det er selvfølgelig et smagssag, om man som lokalpolitiker ønsker at være åben om sin holdning til sager, der ligger uden for kommunegrænsen. Men mange borgere interesserer sig også for andet end Furesø. Når vi byrådskandidater står med vores flyers og snakker politik med dem, der standser op for en god snak, er der overraskende mange, der spørger til vores holdning om netop Gaza. Og det er der god mening i, for ens holdning til netop det emne, siger rigtig meget om ens grundværdier.
Kan man se stille til, mens et folkemord foregår, kan man nok også se stille til, mens mindre ting sker. Og det er jo netop lokalpolitikeres opgave at se højlydt til. At turde gribe ind. At turde handle. Herunder: Øge trivsel. Skabe grønne resultater. Insistere på bedre mad til vores ældre. Tilgodese kultur og idræt.
Det at gribe ind og skabe handling – eller at se den anden vej – er selvfølgelig præget af, hvilke grundlæggende værdier man har.
Jeg skal her i efteråret høre så mange koncerter som muligt med et af mine favoritorkestre, Mames Babeganush, som spiller jødisk folkemusik. Og jeg har lige købt en plakat med Jaffa-appelsiner i en palæstinensisk webbutik. Jeg er ikke imod nogen af de to folkeslag. Jeg er imod krig og sult.
