Debat – Hvorfor ikke forny erhvervsområderne?

Af Flemming Oppfeldt
Når folk flytter til Furesø hænger det ofte sammen med nærhed til jobs.
Derfor er det godt, at vi har fire erhvervsområder i vor kommune. Men det er ikke den eneste årsag til at flytte hertil. Et anden afgørende faktor er den umiddelbare adgang til skov, sø, moser og marker. I modsætning til Bagsværd, Buddinge, Vangede og stort set alle de andre forstæder, så har vi i Farum-Værløse området store grønne kiler med natur. De fleste har kun få minutters gang eller løb ud til den vilde natur.
Det er ikke en tilfældighed. Det er planlagt, at byerne ikke skal vokse sammen. Disse planer sættes under pres, når byrådet nu vil bygge erhverv nord for Slangerupvej. Så bliver vi et grønt område fattigere og begynder at ligner en ordinær forstad.
Jeg forstår ikke denne form for planlægning. I Værløse er der planer om at omdanne dele af erhvervsområdet til boligbyggeri. Hvorfor ikke fastholde erhverv og foretage fornyelsen af erhvervsområdet? Der kan sagtens udvikles en science park på Ny Vestergårdsvej.
Det er intellektuel dovenskab, at lade de nuværende erhvervsområder ligge hen og så kaste sig ud og æde de grønne landskaber. Det er endnu mere oplagt at se på erhvervsområdet i Farum. Her kunne der sagtens være plads til en science park f.eks. i området Rugmarken, Havremarken og Hvedemarken. Her kan dannes nyt byggeri, som gerne kan gå lidt i højden mod til gengæld at få p-hus og flotte grønne arealer. Faktisk kan det oplæg, FOSS har lavet om en Science park, fungere perfekt i dette område.
Jeg ved godt, at dette er svært, men det er byrådets opgave at samle de forskellige interessenter, så vi kan en tiltrængt fornyelse af de ældste erhvervsområder.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder