Af Kresten Bergsøe
Furesø Kommunes Investeringsaftale 2026 burde være et løft for vandmiljøet. I stedet er den et skoleeksempel på, hvordan politik og partsinteresser trumfer både jura og faglighed.
Planen accepterer fortsatte overløb som normaldrift, udskyder løsninger til 2038 og måler succes i kilo fosfor i stedet for at opfylde EU’s klare krav om overløbs-fri drift og helhedsorienteret spildevandshåndtering. Det er i åbenlys strid med både Vandrammedirektivet, det reviderede Husspildevandsdirektiv og Habitatsdirektivet.
Det politiske ansvar
Det er ikke tilfældigt, at planen ser ud, som den gør.
Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten bærer ansvaret. De presser på for en plan, der udskyder reelle løsninger i over et årti og dermed står de bag en ulovlig praksis.
Borgmesteren sidder i bestyrelsen for Novafos – selskabet, der har formuleret strategien om centralisering af spildevandsbehandlingen. Han har dermed en klar interessekonflikt og er inhabil, når han underskriver investeringsaftaler, der følger Novafos’ linje.
Novafos fungerer tilmed som rådgiver for kommunen i samme sag. Når rådgiveren er identisk med den part, der selv tjener på løsningen, er enhver tale om objektivitet illusorisk.
Den politiske proces er kort sagt, gennemsyret af habilitetsproblemer og partsinteresser. Der er nul objektivitet tilbage i det rum, hvor kommunens fremtidige vandmiljø afgøres og det bærer resultatet også præg af.
Det faglige vakuum
Endnu værre er det, at der heller ikke er reel faglighed på bordet.
Ingen konsekvensvurderinger i forhold til Natura 2000.
Ingen tekniske analyser af alternativer til centrale bassiner.
Ingen plan for kvælstof eller mikroforureninger.
Al rådgivning monopoliseret hos det monopol som skal levere løsningerne.
Alt sammen til trods for, at EU-lovgivningen kræver netop dette. Når kommunen kalder planen en “miljøindsats”, er det et sprogligt bedrageri.
Den oversete løsning
Farum Søs største overløb ligger i Fredtofteparken. Her kunne en decentral løsning med naturbaserede, beluftede biologiske filtre (BAF) reducere både fosfor, kvælstof og organiske stoffer allerede fra 2026–27. Kombineret med et ozonanlæg kunne det bringe rensningen op på de krav som EUs husspildevandsdirektiv stiller krav om i 2040 – og det kan vi gøre nu og til en brøkdel af de omkostninger Novafos vil gælde ud over skatteyderne for nedgravede betonrør.
Teknologien er gennemprøvet, modulopbygget og kan etableres uden de langvarige Natura 2000 – konflikter.
Den vil bringe kommunen i overensstemmelse med WFD, UWWTD og Habitatdirektivet.
Og den vil sikre reelle forbedringer i søernes tilstand nu – ikke om 13 år.
Når de ansvarlige partier vælger at støtte en plan, der både juridisk og fagligt er under al kritik, må borgerne kalde det, hvad det er:
En politisk svinestreg, der prioriterer Novafos’ strategi frem for EU’s lovkrav.
Et forløb præget af inhabilitet, partsrådgivning og fravær af objektiv faglighed.
En investeringsaftale, der ikke løser problemet, men systematisk udskyder det – på bekostning af både Farum Sø, Furesøen og de borgere, der tror, deres politikere faktisk beskytter miljøet.
Furesø Kommunes investeringsplan er ikke en løsning. Den er en lovovertrædelse forklædt som investering.
Forvaltningen og Novafos forsøger at få en investerings plan vedtaget som er i strid med den lovgivning som regulerer området – den er ulovlig.
Den anviser ikke skyggen af løsninger på overløb og stiller borgerne i udsigt, at man måske løser problemet i 2038 – altså når alle de politikere som er involveret ikke længere er det. Man gør overløb til en del af sin drifts strategi, hvilket direkte er ulovligt. Overløb må fremover alene ske ved ekstreme hændelser. Det er ikke tilfældet med planen.
Så, det er faktisk dybt problematisk at rød stue bakker op om dette her – for det løser intet, koster kassen for borgerne og er i strid med loven. Borgmester, Novafos, Danmarks Naturfredningsforening – hele rød stue klapper og går i takt.
Konklusionen er klar: vil du have rene søer og forbedre vandmiljøet skal du ikke stemme på et af de tre partier til kommunalvalget i november, for de ønsker ikke at løse opgaven.
