Af Jan Kjældgaard (SF), udvalgsformand for Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse
De første måneder som udvalgsformand har været både lærerige og meningsfulde. Udvalget arbejder med nogle af de mest borgernære områder: støtte til borgere med handicap, hjælp til børn, familier og voksne i udsatte positioner, indsatser på psykiatriområdet samt beskæftigelse og vejen til job eller uddannelse. Det er et stort og komplekst område og netop derfor også et område, hvor vores beslutninger har stor betydning i menneskers hverdag.
Som udvalgsformand er min opgave at sætte retning, skabe dialog og samle trådene. Jeg har haft samtaler med alle udvalgsmedlemmer om deres prioriteringer, igangsat fælles besøg på en række af vores tilbud og mødt erhvervslivet om deres ønsker til blandt andet fleks- og skånejob. Jeg har også haft møder med organisationer og foreninger på handicap- og psykiatriområdet, som klart har peget på, hvor systemet kan blive bedre. Samtidig har jeg været i tæt dialog med forvaltningen om deres vurdering af de største udfordringer – og hvordan vi sammen kan løfte opgaven. Et godt samarbejde er afgørende, hvis vi skal lykkes.
Det har gjort stort indtryk. For bag tallene er der mennesker: unge, der mister fodfæstet, familier der kæmper, og medarbejdere, der hver dag gør deres bedste i et presset system.
Derfor har det vigtigste for mig været at lytte. På den baggrund har jeg skitseret nogle retninger, som vi i udvalget sammen har kvalificeret. Jeg vil gerne kvittere for et konstruktivt samarbejde i udvalget og samtidig anerkende den store indsats, som forvaltning og medarbejdere leverer hver dag.
I udvalget er vi enige om en klar retning: Sagsbehandlingen skal være hurtigere, mere sammenhængende og præget af ordentlighed. Medarbejdere og ledelse skal have bedre rammer for at levere kvalitet. Børn og unge i mistrivsel skal mødes tidligere og mere koordineret. Flere skal i meningsfuld beskæftigelse gennem fleksjob, opkvalificering og tættere samarbejde med erhvervslivet – med et særligt fokus på unge uden uddannelse og arbejde. Vi skal blive bedre til at forstå deres situation og skabe reelle veje ind i fællesskabet.
Det er ikke en udtømmende liste, og vi vil løbende justere kursen. Men vi står et godt sted nu. Retningen er sat og jeg ser frem til, at vi i fællesskab omsætter ambitionerne til konkrete forbedringer, der kan mærkes i hverdagen. For det er i sidste ende det, det hele handler om.
