Af Sven Christophersen, Byrådskandidat for Konservative
At få styr på økonomien, så det ikke skal blive nødvendigt at tigge penge fra regeringens skattepulje for nedsættelse af skatten.
At der ikke skal skæres ned på børneinstitutionernes åbningstider, så folk ikke kan passe deres arbejde, fordi kommunen ikke har orden på økonomien.
At vores skoler bliver vedligeholdt, så alle børn har et rart sted at komme hver dag.
At der er gode forhold for vores ældre, så skandalen på Lillevang ikke gentager sig, da de ældre sultede og de pårørende måtte komme med mad.
At der bliver et fornuftigt arbejdsmiljø for kommunens ansatte, så der ikke op til flere gange om året må ansættes nye folk, da mange flygter væk efter kort tid.
At man ikke i spareiver ødelægger gamle traditionsrige klenodier som Turbådfarten på Furesøen, som har glædet og haft stor betydning for mange mennesker gennem mere end 125 år.
At man ikke bare lukker et populært sted som Skovhuset, der gennem 50 år har haft mange fine udstillinger, som har tiltrukket adskillige kunstinteresserede. Huset ejes af kommunen, men for år tilbage var vi mange, der fik sponsorer til at skaffe 6 millioner kroner til en stor renovering.
At man vedligeholder vores veje, der hvert forår åbenbarer flere huller, end der var i forvejen, da man kun reparerer lidt hist og her.
De sidste mange år er det kun gået ned ad bakke for Furesø Kommune,
Vi kan ikke leve med det længere!
For at få orden og sund fornuft tilbage, er der kun en måde:
SYSTEMSKIFTE
Er du enig, så stem på mig ved kommunalvalget d. 18. november 2025
STEM KONSERVATIV







