Debat – Når ord, handling og troværdighed skal følges ad

Af Poul Schmidt. På vegne af Grundejerforeningen Gregersminde
I Furesø er vi mange, der sætter pris på de grønne områder og den balance, der gør kommunen både attraktiv og bæredygtig.
Derfor glæder det os, at flere partier – senest Socialdemokratiet i deres annonce i uge 42-udgaven af Furesø Avis – klart har tilkendegivet, at man skal “stoppe med at bygge i den åbne natur” og beskytte de grønne områder.
Alligevel har kommunen nu bedt ministeren om at ændre Fingerplanen for at åbne op for et nyt erhvervsområde nord for Slangerupvej – til gavn for en enkelt stor virksomhed, men næppe for borgerne i kommunen.
Det sker ovenikøbet under dække af, at man vil “øge biodiversiteten” i dele af området – en grøn fortælling, der ikke ændrer på, at der bygges i åben natur.
Det er en vigtig sag, hvor vi håber, at alle troværdige politikere i byrådet vil stå fast på, hvad de selv har lovet.
Byudvikling og økonomi skal hænge sammen, men det kan ske ved at fortætte og udnytte eksisterende byområder i stedet for at inddrage ny natur.
Furesø kan fortsat udvikle sig socialt og økonomisk, samtidig med at vi bevarer de grønne kiler og landskaber, der gør kommunen til et godt sted at bo.
Det kræver blot, at ord, handling og troværdighed følges ad.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder