Af Niels Jørgen Brandt, byrådsmedlem og medlem af Ældre- og Sundhedsudvalget (C).
Som der allerede er skrevet meget om, kastede Socialdemokratiet for nylig en håndgranat ind i udviklingsplanerne for Ny Vestergårdsvej. I 12 time blev grundejeren TWM (Widex) præsenteret for et krav om 25% almene boliger. Venstre, Radikale og Konservative stemte imod, men socialdemokratiet kørte kravet igennem med Enhedslisten og SF.
Når der skal laves aftaler mellem flere parter, kræver det tillid og ordentlighed. Det er ikke ordentligt at ændre spillepladen og forudsætningerne dramatisk efter flere år med forhandlinger. Socialdemokratiet kan sige nok så mange gange, at det ikke var et nyt krav. Men hvorfor i alverden har kravet om almene boliger så ikke været præsenteret i klar tekst til grundejeren i de årelange forhandlinger ? Når TWM nu tvivler på om projektet kan gennemføres, og vi risikerer at stikket trækkes til ældreboliger og friplejehjem, er der nok et eller andet i dialogen, der er gået galt.
Det er kun socialdemokratiet, der kan rette op på miseren. Det hjælper ikke noget med en masse ord i pressen til Lars Carstensen, Arne Ziegler og Furesø’s borgere. Det kræver at borgmesterpartiet får genoprettet tilliden hos TWM og finder en løsning på det selvskabte problem.
Lykkes det ikke kan vi se frem til endnu flere år med manglende udvikling på Ny Vestergårdsvej, og desværre også manglende ældreboliger og friplejehjem, som rigtig mange borgere har glædet sig til. Heldigvis er der nu kun et år til kommunalvalget!
2 kommentarer til “Debat – Socialdemokratisk tågesnak om friplejehjem”
Måske de konservattive selv skulle komme ind i kampen – der er da intet nyt i den socialdemokratiske holdning – vi ønsker gode plejehjem for alle – ikke kun de velhavende.
Hvorfor skal alle plejehjem være ens?
Vi har allerede flere kommunale plejehjem, så hvorfor ikke prøve noget andet – det kan også kaldes konkurrence, Preben!
Et friplehjem giver mulighed for at gøre tingene anderledes. Det har intet at gøre med beboernes formue.
Stop vildledning og socialdemokratisk ensretning med sidste øjeblikskrav