Af Jesper Bach, bestyrelsesmedlem i foreningen Bevar Baunesletten.
Nogle vil mene det er klogt at lytte til borgerne, mens andre, som Anders Medum Groth m.fl., mener at borgerne skal bruges som stemmekvæg. Nu skal 4 kvæg (foreløbigt ikke stemmeberettigede) være den store åbenbaring, der skal frelse Furesøs natur. Alt i medens at Anders Medum Groth m.fl.ser den anden vej, når borgerne kommer på banen og ytrer sig. Det er tankevækkende at Anders Medum Groth m.fl. opfatter at når politikere har stemt for en budgetaftale, så må de på intet tidspunkt blive klogere og omgøre deres tilsagn. For alt i verden lukker vi ørerne for hvad der rør sig i den virkelige verden.
Vi går alle ind for en bedre natur, mere biodiversitet – det kan være en anden form for biodiversitet end biller fra kvægenes afføring. Se på den nugældende plejeplan for området. Den plejeplan kunne, hvis anbefalingerne blev efterlevet, medvirke til en øget biodiversitet i form af flere sommerfugle og insekter, og ikke mindst til gavn for fuglelivet. De flere sommerfuglearter, som trives på Baunesletten, vil således kunne vækste yderligere, hvis nuværende plejeplan blev effektueret. Jeg frygter at såvel sommerfugle som insekter vil forsvinde, hvis arealet ændrer karakter til græsning med kvæg, for det vil blive et tab af biodiversitet.
Desuden overser Anders Medum Groth m.fl., at arealet skal kunne benyttes til fri og uhindret adgang for de to-benede, efter en kendelse fra Naturklagenævnet. Men det faktum ser man stort på.
Apropos underskriftsindsamlingen mod indhegning på Baunesletten, er det et udtryk for en demokratisk handling, som er udsprunget af de daglige brugere, men deres mening er sikkert også uden betydning for læserbrevs forfatterne.
1 kommentar til “Debat – Stemmekvæg og Baunesletten”
Godt brølt!
Der er allerede mange insekter og sommerfugle på Baunesletten . Og ja hvis man fortsatte med “plejeplanen” så tænker jeg at endnu flere vil komme til .
I princippet er det jo mennesker, der i sin tid har lavet Baunesletten til græsareal ved at anlægge en ni hullers golfbane på et fredet areal.
Kig på sletten ved den gamle Farum kirke. Der er et eldorado af insekter og hundredevis af planter repræsenteret , helt uden brug af indhegninger og køer .
Her er plads til alle og naturen eksisterer alligevel.
Skal folk der holder af natur , nu straffes med elektriske hegn , indeholdende køer , der ved synet at en tilfældig hund kan gå til angreb på tilfældige vandrere , der har vovet sig indenfor hegnet?
Skal vores kælkende , boldspillende, drageførende børn fratages muligheden for at sted at udfolde sig . Vi vil gerne ha at vores børn får sociale kompetencer igennem leg.
Det får de ikke med sådanne tiltag .
Jeg synes, disse ko installationer er blevet et mode fænomen blandt politikkere.
Stop op og prioter menneskers brug for at være tilstede i naturen i stedet for .
Borger i Furesø Birgit Jordt Adsersen
Der er lukket for kommentarer.