Debat – Uddannelse, AI og et styrket Danmark

Af Folketingskandidat Tine Hessner, Nordsjællands Storkreds
I Danmark har vi en lang tradition for gennemtænkte uddannelser som vi skal være stolte af. Det gælder både folkeskole og efterskoler som skaber sammenhængskraft og tillid (demokratiets fundament) til SU og lærepladser på videregående uddannelser som giver lige adgang og ansvar i samfundet.
Med dybe forandringer i arbejdsmarkedet på grund af digitale teknologier som AI, og med et land hvor flere bliver ældre – mere end 350.000 danskere er over 80 år, har vi brug for igen at tænke nyt for uddannelserne. Vi skal føle os trygge i digitale værktøjer og ruste Danmark til at tænke kritisk og samtidig innovativt.


I Furesø kommune har vi gennem 10 år haft fokus på at alle børn lærer at forstå digitale værktøjer, ikke som underholdning, men læring. Fra at kode til at lave sit eget beat i musik.
Jeg vil arbejde for at de gode erfaringer bliver landsdækkende gennem konkrete tiltag for efteruddannelse af lærere og en portal samt forum hvor skolerne deler deres erfaringer.
Med en fortsat tilpasning af vores uddannelser er Danmark i front med sammenhængskraft og lige adgang til fremtidige jobs. Viden skaber Danmark og styrker erhvervslivet. Danmark fortjener en bedre uddannelsespolitik.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder