Af Mehmet Anik, Lucas Mørch, byrådskandidatter for Socialdemokratiet og viceborgmester Bettina Ugelvig
Vi bor i en kommune med mange muligheder. Furesø kommune har gode skoler, smuk natur, trygge boligområder og et rigt foreningsliv. Men alt det kommer ikke af sig selv. Det afhænger af de beslutninger, vi som borgere er med til at påvirke. Og det starter med noget så enkelt som at stemme.
Vi hører ofte, at det ikke nytter noget at stemme, eller at én stemme ikke gør forskel. Men det mener vi ikke passer. Hver gang vi stemmer, er vi med til at vælge, hvem der skal bestemme over netop de ting, der påvirker vores alles hverdag. Det gælder både skolen, cykelstien, ældreområdet, fritidsaktiviteterne og hvordan vi passer på naturen omkring Furesø kommune.
Demokratiet fungerer kun, hvis vi deltager. Når vi stemmer, viser vi, at vi tager ansvar. Det handler ikke kun om store politiske beslutninger, men også om hverdagen i vores eget lokalområde. I Furesø kommune bliver der lyttet til borgerne, men det kræver, at vi bruger vores stemme og engagerer os, når vi får muligheden, vi har alle et ansvar for bidrage.
Vi skal ikke tage demokratiet for givet. Det er vores fælles ansvar at passe på det og bruge det. Vi opfordrer derfor alle borgere i Furesø kommune til at stemme, Vi skal deltage. For kun sådan er vi med til at forme den kommune, vi ønsker at leve i.

Det er vigtigt, at unge går ned og stemmer. Om man sætter kryds eller stemmer blankt, er det vigtigt, at stemmerne bliver hørt. Vi lever i et repræsentativt demokrati, men vores demokrati er ikke repræsentativt, hvis de unge ikke deltager i demokratiet til kommunalvalget. De unge skal også blive repræsenteret i vores byråd. Det er derfor afgørende, at unge går ned og stemmer, for at sikre byrådet sammensættes repræsentativt for kommunen.
Det er vigtigt, at vi går forrest når den ”yngre generation” skal sætte deres første X
Vi har en stemme. Lad os bruge den.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *