Debutsejr til Zain – Rasmus er tilbage

Bokserne Zain Ali og Rasmus Hjorth flankeret af trænerne Henrik Hjorth og Marcus Kurszewska.

Hillerød Julecup bød på flotte sejre til debutanten Zain Ali samt tilbagevendte Rasmus Hjorth.
De unge boksere fra Farum Bokseklub fortsætter for fulde drøn.
Klubben havde to U17-boksere med ved Hillerøds Julestævne, og de vandt begge to deres kampe.
Zain Ali var ude i sin debutkamp som kampbokser.
– Zain bokser en flot kamp med god variation, højt og dybt arbejde, og scorer rigtig flot undervejs i kampen, der har sekvenser, hvor modstanderen fik for meget plads og fik lov til at bruge sine lange arme, fortæller træner Marcus Kurszewska.
Zain Ali vandt kampen med dommerstemmerne 2-1.
Rasmus er en rimelig rutineret kampbokser, men har været ude med skader i et års tid. Han vendte tilbage ved Hillerøds julestævne, og blev budt en svær opgave, som han dog løste. Han vandt over HSK Hillerød danske begyndermester Marius Kilsgaard med dommerstemmerne 3-0.
– Rasmus boksede en rigtig flot kamp og brugte sine lange arme til at sætte træffere ind, for Marius måtte ikke få for meget plads, forklarer Marcus Kurszewska.
Den næste opgave for Farum Bokseklubs kamphold bliver Viking Box Cup lige efter nytår. Her stiller klubben med Birk Rabjerg-Olsen, Abdul Rehman, Rasmus Hjorth, Zain Ali, Daniel Clifford og debutanten Elias.
Herefter gælder det klubbens eget stævne, Furesø Fight Night den 1. februar.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder