Delecykler – Så mange har taget en tur

Delecyklerne fra DOTT står parkeret i Hubs mange steder i Furesø Kommune. Pressefoto.

Furesø Kommune oplyser, at 179 unikke brugere cyklede 421 gange i april måned. Forsøgsordningen med delecykler fra DOTT har dermed fået et gevaldigt løft siden starten i februar måned.
Af Mikkel Kjølby
De fleste Furesøborgere har vist opdaget de cyan/neonfarvede delecykler fra DOTT – enten på en af de mange officielle hubs eller smidt et eller andet sted langs en vej.
Forsøgsordningen startede i februar. Nu er tallene for april måned landet. De viser, at 179 unikke brugere tog 421 cykelture på DOTT-delecyklerne i Furesø. Forsøget går ud på at nedbringe trængslen på veje og parkeringspladser. Delecyklerne må kun parkeres på udvalgte parkeringsområder, såkaldte hubs, som findes på både kommunale og private områder i hele kommunen.
Cyklerne har GPS, så DOTT løbende kan sikre, at cyklerne ikke hober sig op eller ender uden for et af de mange hubs. Brugeren opkræves et gebyr, hvis man parkerer uden for et hub.
DOTT-delecykelordningen startede i Region Hovedstaden i 2025, da ni kommuner gik med i forsøgsordningen. Furesø fik muligheden for at komme med i 2026.
Et flertal i økonomiudvalget besluttede i december måned at medfinansiere med 200.000 kr. årligt. Konservative og Venstre stemte imod med henvisning til forkert timing og risiko for efterladte cykler i naturen. Dertil kommer, at forvaltningen i Furesø Kommune forventes at bruge ressourcer til oprettelse af hubs, og kommunikation svarende til 5-8 timer/uge.

Hvad er DOTT-delecykler?
Dott-delecykler er en ordning, hvor borgerne kan leje en delecykel via en app, og dele-el-cyklerne. Cyklerne vil være placeret på en lang række lokationer/ ”hubs” i kommunen.
Dott sørger for at flytte cyklerne rundt mellem de forskellige hubs og henter fejlplacerede cykler, og der skal betales en afgift, hvis man placerer delecyklen et sted, hvor der ikke er et ”hub”.
Dott anbefaler at der etableres mange ”hubs” for at gøre det attraktivt for brugerne at anvende Dottdelecykler,
Dott-delecykler har følgende prisstruktur:
• Dott Pro – Månedligt abonnement på 99 kr., hvor hver tur på max 30 min koster 9 kr. Hvis
man bruger cyklerne 3-4 dage om ugen vil den månedlige udgift være 300-400 kr.
• 30 minutter turkort – engangsbetaling 39 kr., som kan anvendes på én eller flere ture
• 100 minutter turkort – engangsbetaling 119 kr., som kan anvendes på én eller flere ture

Her kan du finde delecyklerne fra DOTT,

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *