Hareskov holdt Værløse fra oprykning – Nu venter drama

Sylver Jr. Morada (tv:) og Hareskov If holdt Værløse fra fadet.

Værløse Boldklub fik ikke lov til at fejre oprykning på Birkevang i Hareskov. Det blev 1-1. Værløse skal nu ud i en direkte afgørende kamp om oprykning mod Liria.
Af Mikkel Kjølby
Opgaven inden de sidste to runder lød på at vinde en af de to sidste kampe. Nu lyder opgaven at få mindst uafgjort i den sidste kamp mod Liria.
Værløse kunne have sikret oprykningen på udebane i Hareskov, men det lokale mandskab var bestemt ikke sindet at give ved dørene.
Kampen var kun to minutter gammel, da Lasse Jensen bragte Hareskov foran på en friløber, som Værløsedelen af tilskuerne så som klar offside.
Værløse udlignede tre minutter senere på et straffespark. Mathias Preuthun bankede bolden i mål, men fik en fibersprængning i forbindelse med skuddet og måtte udgå. Hans fysik var stærkt savnet i Værløses angreb resten af kampen.
Værløse havde bolden mest, men det blev ikke til de store chancer. Hareskov fylder godt på den lille og hurtige kunstgræsbane.
Først til sidst i kampen fik Hareskov et gult kort og kom i undertal, men heller ikke her formåede Værløse at komme frem til store chancer.

Den kom først i næstsidste minut, da Oscar Flambart halvflugtede fra distancen. Oliver Stjärngvist kunne ikke holde det hårde skud. Victor Cano fik chancen med et åbent hovedstød på returbolden, men headede over mål.
– Vi spillede en god kamp i dag. Det var vigtigt for os, at det ikke var os som gav dem oprykningen, siger Hareskovtræner Anders Helmer.
-Der var ikke mange målchancer i den kamp. Vi havde de fleste. Vores indlæg og standarder var ikke godt nok. Som træner er det en kamp, man bliver gammel af. Man sidder med følelserne ude på tøjet hele kampen, siger Martin Beck.
Så måtte Værløse vente en times tid på resultatet af Liria-Måløv. Den vandt Liria med 3-1.
Værløse er dermed to point foran Liria inden den sidste kamp. Det er et indbyrdes opgør mellem de to hold på Værløse Stadion lørdag den 14. november kl. 12.
– Det er et andet hold, vi skal møde end Hareskov. Det er et teknisk hold. Den kan gå begge veje, siger Martin Beck.
Liria er en klub med albanske rødder med base i Herlev. Der kan forventes rigtig mange tilskuere til den kamp.
-Det bliver en sindssygt hård kamp. Alle følelserne kommer i spil, vurderer Martin Beck.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *