Efter choksejr – Nu gælder det All England Open

Julie Finne-Ipsen fik noget at fortælle børnebørnene. Hun kan prale af at have vundet over en olympisk mester. Foto: Preben Dan.

Julie Finne-Ipsen og Mai Surrow vandt over olympisk mester i Orleans Masters. Nu går turen videre til Birmingham.
Det er en af den slags oplevelser, som man fortæller børnebørnene om.
Julie Finne-Ipsen og Mai Surrow leverede en gigantisk overraskelse i første runde af Super Series 300-turneringen Orleans Masters.
I sommers vandt Chen Qingchen OL-guld i damedouble sammen med Jia Yifan. Men i Orleans Masters tabte hun sammen med sin nye makker Wang Tinge til Værløse Badmintons rutinerede damedouble. Det blev 21-18 i tredje sæt til Julie Finne-Ipsen og Mai Surrow.
To dage senere tabte de så til det indonesiske par Apriyani Rahayy og Slva Ramadhanti – nummer 27 på verdensranglisten.
Amalie Cecilie Kudsk og Signe Schulz Terp-Nielsen nåede også anden runde, hvor de tabte til Yeong og Yeong fra Hong Kong.
Andreas Søndergaard og Jesper Toft forlod også turneringen torsdag med nederlag til Chen og Liu fra Kina.
De fire Værløsespillere tager videre til Birmingham Arena, hvor der i næste uge spilles All England Open.
Amalie Cecilie Kudsk og Signe Schulz Terp-Nielsen har fået en anstændig lodtrækning og møder det engelske par Chloe Coney og Estelle Van Leeuwen i første runde.
Julie Finne-Ipsen og Mari Surrow skal op imod de 3. seedede japanere Matsuyama og Shida,
Andreas Søndergaard og Jesper Toft står til det thailandske par Sukphun og Teeraratsakul
Amalie Cecilie Kudsk er også med i mizeddouble sammen med Rasmus Espersen og så er Julie Dawall Jakobsen tilmeldt i damesingle. Efter en skadespause står hun til japanske Tomoka Miyazaki

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder