22-årige Clara Hornnæss var med i den MIX8+ som tog bronze ved EM i roning.
Af Mikkel Kjølby
Clara Hornnæss har i en alder af 22 år oplevet mere med roning end de fleste.
Hun var med til de olympiske lege i Paris med den danske otter. Hun vandt bronzemedalje ved U23-VM i 2025 sammen med Frida Werner Foldager og nu står Clara med en EM-bronzemedalje.
Ved EM i italienske Varese deltog Clara i den nye klasse Mix8+, hvor hvert land sætter en båd med fire mænd, fire kvinder og en styrmand.
Danmark satte besætninger fra mændenes og kvindernes firerbåde sammen for at samle yderligere erfaring.
I finalen kom den danske båd godt med fra start, men kunne ikke helt følge Tyskland og Rumænien, men holdt de andre både stangen, så bronzemedaljerne blev en realitet.
Clara Hornnæss er vokset op i Værløse, men ror for Roforeningen KVIK i København.







