Et hav af medaljer til lokal danseskole

Den lokale danseskole A & J Werner Dans på Kirke Værløsevej havde et stort hold dansere med ved weekendens DK Cup i Disco & Hip Hop.
Det blev til et hav af medaljer og ikke mindst en masse glade børn, som fik en god oplevelse i Ravnsborghallen ved Køge.
I Hip Hop-rækkerne sikrede to gange Sara sig oprykning til talentrækken. Pauline nåede mesterfinalen i konkurrencerækken og fik bronzemedalje. Sofie kom i A-finalen i junior 1 og tog en flot femteplads.
I Disco-rækkerne var der en sølvmedalje til Frederikke og en femteplads til Filippa Testmann i mesterfinalen, hvilket gav dem begge den eftertragtede oprykning til talentrækken, hvor man må have glitter på tøjet.
Noomi og Olivia fik henholdsvis guld og bronze i A-finalen i børn 2.
Liva Holm fik guld i begyndermesterrækken. Astrid blev nummer 3 i B-finalen i talentrække, hvor Philippa R. blev nr. 5.
Isabella Werner kom i mesterrækken for voksne i højeste række super star og blev nr. 5
Det var også en hård weekend for de voksne. Jens Werner stod som dommer i disco-turneringen i 22 timer med det forbehold, at han ikke måtte dømme på sin egen datters bane.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest