På Hareskov Skole er der op til 30 børn i klasserne på 3. årgang. Joachim Steenstrup oplevede sin datter mistrives. Familien valgte til sidst at flytte hende til en privatskole.
Af Mikkel Kjølby
Der er pres på Hareskov Skoles 3. klasser. Furesø Kommune gav for nogle år sig selv dispensation til at have over 28 børn i klasserne. For Familien Steenstrup blev det en dårlig oplevelse. I august 2025 blev det for meget. Familien flyttede deres datter til en privatskole.
– Jeg tror ikke, at man har været bevidst om, hvor voldsomt det ville blive med den årgang. Men så har man skiftet lærere og der er kommet flere til. Når man først har truffet beslutningen, er det svært at lave om. På den årgang skulle de have lavet fire spor. det kan ikke være til debat, siger Joachim Steenstrup.
Datterens problemer voksede i takt med, at klassen skiftede klasselærer efter 0. klasse, igen efter 1. klasse og 2. klasse.
– Klassen sidder i den røde bygning på Poppel Allé i det gamle skolekøkken. Reelt var der ikke plads til det, men efterhånden nåede de op på 30 børn i C-klassen. Hvert år kom der nyansat lærer, som forsvandt igen efter et år, det er ikke attraktivt at undervise børn i de forhold, forklarer Joachim Steenstrup, som oplevede et barn i en negativ spiral.
Furesø Kommune oplyser, at en af de tre klasser har skiftet dansklærer to gange af forskellige årsager. De øvrige klasser har hverken skiftet dansk eller matematik.
Joachim Steenstrup mener, at de fysiske forhold er et stort problem.
– Der er ikke meget plads. En del af børnene sidder med høreværn. Min datter fik lov at sidde ved lærerens plads for at kunne koncentrere sig, for de kan ikke holde støjniveauet nede. For min datter var det svært at gå i skole, og hun havde svært ved at lære det, hun skulle. Hun blev testet for ordblindhed flere gange. Jeg spurgte om de ikke skulle teste undervisningsmiljøet og støjniveauet i stedet for, siger Joachim Steenstrup.
Da familien først tog den tunge beslutning om at lade datteren skifte skole, oplevede de en forvandling på kort tid.
– Efter skiftet tog det to uger, før vi havde et andet barn. Der mest bekymrende som forældre var, at vi havde en pige på 9 år, som begyndte at spise mere, end hun gjorde før. Der sidder man som forældre og er kede af det. Hun har på kort tid indhentet det, hun manglede fagligt, fortæller Joachim Steenstrup.
I bund og grund var en udenbys privatskole ikke den løsning, som familien ønskede for deres datter.
– Vi har været ærgerlige over det. Vi synes at folkeskolen kan nogle ting. Vi ville foretrække, at hun gik på den gode kommuneskole og selv kunne cykle i skole. Nu kører vi hende til Lyngby hver dag. Det er ærgerligt. Det er især ærgerligt for min datter, at hun ikke har legeaftaler i nærområdet, forklarer Joachim Steenstrup.
Forholdene på Hareskov Skole er ifølge Joachim Steenstrup ikke tidssvarende.
– Det er almindelig kendt, at mange af pigerne holder sig, fordi toiletterne lugter og er beskidte. Det er ikke tidssvarende. Skolen trænger til at blive moderniseret, vurderer Joachim Steenstrup.
Hareskov Skole har tradition for, at klasserne flytter over i hovedbygningen, når de kommer i 4. klasse. Her er klasseværelserne endnu mindre. Joachim Steenstrup frygter det værste.
– Hvad sker der, når de bliver større. I de store årganges klasser er der kun plads til 23. Har man tænkt sig at folde hænder og vente på at forældrene bliver trætte af det. Man kan umuligt have 30 børn I de små klasseværelser, siger Joachim Steenstrup.
Furesø Kommune oplyser i et svar, at 4. årgangs klasseværelser er fire kvadratmeter større end 3. årgangs.
ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET
Kommunen anerkender, at de høje elevtal kan give udfordringer
Per Christensen, centerchef i Center for Dagtilbud og Skole i Furesø Kommune reagerer på Familien Steenstrups kritik af forholdene for 3. årgang.
– Først vil vi gerne henlede opmærksomheden på, at Furesø Kommune arbejder strategisk med at understøtte alle elevers trivsel, udvikling og læring bl.a. som en del Program Stærke Fællesskaber, hvor byrådet har afsat omstillingspulje, som over de kommende år skal styrke forebyggelse, trivsel og fællesskaber på kommunens folkeskoler. Men desværre ser Furesø kommune på lige fod med landets øvrige kommuner, at enkelte børn møder udfordringer eller desværre er i mistrivsel – det er noget, vi desværre ser på tværs af årgange og skoler, selvom vores dygtige medarbejdere og skoleledere hver dag arbejder på at forebygge og foregribe, at det sker. Enkelteksempler på trivselsudfordringer hos børn eller i børnegrupper kan derfor ikke årsagsforklares direkte med de høje elevtal. Samtidig anerkender forvaltningen sammen med Hareskov Skole, at de høje elevtal, som vi ser på 3. årgang på Hareskov Skole, giver udfordringer, lyder det fra Per Christensen.
Furesø Kommune oplyser, at Hareskov Skole bruger ”hørebøffer” som en form for hjælpemiddel på alle årgange i børnemiljøet. Det er ikke et tiltag, som er målrettet 3. årgang eller som er et udtryk for dårligt arbejdsklima.
Kommune vil også gerne oplyse, at skolen har prioriteret – og prioriterer fortsat – flere tovoksen-ressourcer og holddelingsmuligheder til denne årgang end til de øvrige på skolen. Dette i anerkendelse, at elevtallet giver udfordringer for både vores personale og vores lokaler.
Kommunen vil også adressere kritikken af toiletforholdene. Her lyder det fra Furesø Kommune:
– For så vidt angår. toiletforholdene kan vi oplyse, at I 2019 besluttede Udvalget for Skole og Ungdomsuddannelse en renovering af Hareskov Skole på 17,4 mio. kr. Projektet omfattede etablering af et nyt skoletorv og forbedring af toiletforholdene. Midlerne blev ikke øremærket kun til toiletter, men toiletforholdene blev politisk anerkendt som en del af et bredere problem med skolens fysiske rammer, og derfor prioriteret som en del af projektet, lyder det i svaret fra Furesø Kommune.
Hvor mange gange har klasserne i 3. årgang skiftet klasselærere siden 1. klasse?
På 3. årgang har kun én af de tre klasser skiftet lærer. Denne klasse har skiftet dansklærer to gange af forskellige årsager. Matematik på hele årgangen samt dansk i de to øvrige klasser har således været uændret siden 1. klasse.
Hvordan ser det ud med trivslen i klasserne?
Trivslen på årgangen er heldigvis på niveau med de øvrige årgange i Børnemiljøet jf. den senest tilgængelige nationale trivselsmåling. Årgangen scorer f.eks. bedre end gennemsnittet af de øvrige årgange i Børnemiljøet på flg. parametre: “Er du glad for din skole?”, “Er du glad for dine lærere?”, “Kan du koncentrere dig i timerne?”, “Er det svært at høre hvad lærerne siger i timerne?” (Statistik om Hareskov Skole | Børne- og undervisningsministeriet)
Hvorfor fastholder man 3. spor i den årgang, når der er elevgrundlag til 4. spor?
Det korte svar er, at skolen ikke umiddelbart rummer klasseværelser til at udvide til flere spor.
2 kommentarer til “Familien Steenstrup gav op – 30 børn i klassen blev for meget”
Åh, hvor er jeg ked af at læse om min dejlige gamle skoles problemer. Jeg tror på og forstår Joachim Steenstrups bekymringer og udlægning, og det er fra forældre og børn man skal høre om problemerne, ikke kommunens bortforklaringer, der er totalt ubrugelige…OG…hvis der har været afsat 17,4 mill. til renovering af bl.a. toiletter, hvorfor er de så stadig ulækre ???.
Jeg forstår også lærerne, der ikke kan/ vil arbejde under de forhold, det må være en umulig opgave, at skulle holde styr på 30 3. klasses børn nogle mere urolige end andre.
Jeg har haft 3 generationer på Hareskov skole, den sidste for bare 1 år siden.
Jeg har kaldt skolen og dens lærere for Danmarks bedste, og må sige at kritikken ryster mig lidt. Få nu gjort noget ved den gamle skole både fysisk og mentalt.
Tænker…hvordan ser kommunens andre skoler ud, er de mon lige så misligholdte???
Med de forhold på Hareskov Skole: Så hjælper det ikke meget med kommunens, viceborgmesteren og udvalgsformandens anprisning af Furesø skoler i kommunens meddelelser!!
Man får indtryk af, at Furesø Kommune driver propaganda for sig selv.
Der er lukket for kommentarer.