Julen handler i høj grad om hyggelige traditioner. I Farum er den mest sejlivede, at byens juletræ tændes på Frodes Plads. Her kommer familier i tre-fire generationer og oplever fællesskabet omkring juletræet. Sådan bliver det også i 2023.
Margit og Jens Madsen har i mange år stået for arrangementet, men i år manglede der finansiering. Der blev i al hast lavet en i indsamling, og Farumborgerne bakkede i den grad op.
Helt som sædvanligt starter juletræstændingen på Farum Bytorv. Klokken 15.30 serveres der gløgg og æbleskiver på Farum Bytorv. Klokken 16.30 går man i samlet flok til Frodes Plads på Farum Hovedgade, hvor der er slikposer til alle børn, balloner fra Nordea og julegløgg hos Danske Bank og Home.