FCN sætter rivalerne til vægs

Emilia Asgeirdottir havde en fod med i begge mål.

Med en sejr over HB Køge har FC Nordsjælland skabt et parløb med Fortuna Hjørring i toppen af Kvindeligaen.
FC Nordsjællands vej til toppen af dansk kvindefodbold gik over Brøndby og HB Køge. Det var holdene, som man skulle forbi på vejen til The double i sidste sæson.
I denne sæson ser det anderledes ud. Efter otte kampe har FC Nordsjælland og Fortuna Hjørring skilt sig ud i toppen med god afstand ned til et midterfelt bestående af OB, HB Køge og Brøndby.
Det billede blev forstærket, da FCN lørdag eftermiddag tog en 2-0 sejr over HB Køge i Right to Dream Park.
FCN var bedst efter pausen og kom efterhånden tættere og tættere på en scoring. Forløsningen kom efter 71 minutters spil. Emilia Asgeirsdottir afsluttede og på riposten lagde Josefine Funck op til en fri Anna Walter lige foran målet. Hun sparkede resolut bolden i mål.
FCN fortsatte presset og lige ved dommerens tillægstid lagde Emilia Asgeirsdottir en aflevering ind på højre side. En helt fri Alma Aagaard satte slutresultatet til 2-0.
– Det føles altid fantastisk at få en sejr og de tre point. Dertil inkasserer vi heller ikke nogen mål i dag, hvilket også er dejligt. Vi arbejdede utrolig hårdt for de tre point i dag, og det var dejligt at se hele holdets arbejdsindsats i dag og vilje til at kæmpe ekstra hårdt for sejren. Tre point mod HB Køge er altid fremragende, sagde cheftræner Chris Sargeant til fcn.dk efter kampen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder