De danske kongers krigsindsatser har sat sit præg på de lokale skove. I Nørreskoven finder man Flådeegene, som blev plantet for at sikre træ til den danske flåde.
Af Mikkel Kjølby
De fleste af os kender til Slaget på Reden i 1801, hvor Lord Nelson vendte det blinde øje til kikkerten, og verdenshistoriens første terrorbombardement, Bombardementet af København i 1807, hvor englænderne konfiskerede hele den danske flåde.
Ude i Nørreskoven ved Værløse står en gruppe træer, som blev plantet som et direkte resultat af manglende træ til den danske flåde. De kaldes flådeegene. De blev plantet efter Englandskrigene i 1801-14, enkelte kilder mener dog, at de blev plantet allerede i 1798.
Det var en desperat manøvre. En ny flåde krævede 90.000 fuldvoksne egetræer. Det ville naturligvis tage flere hundrede år, før træerne var store nok. Træerne blev overhalet af den teknologiske udvikling, idet man gik over til stålskibe.
Flådeegene står der endnu. Kun ganske få af dem er fældet. Det skete senest, da Fregatten Jylland skulle restaureres, men også hollandske vindmøller og et nationalt flådeklenodie har fået egetræ fra Nørreskoven.
Flådeegene i Nørreskoven står ved Caspersdamsvej, som fører fra Frederiksborgvej ned til Furesøbad.
Begrebet flådeege kendes flere steder. I den vestlige del af Ganløse Ore blev der i 1834 plantet flådeege i en lille mose.
Svenskebøgene er ved at forgå
Ikke langt fra Flådeegene i Nørreskoven finder man Svenskebøgene i et område med udsigt til Furesøen. De blev plantet i 1665 efter svenskerne havde belejret København og gjort indhug i skovene omkring København. Danskerne havde dog også gjort et stort indjhug i skovene.
Svenskebøgene er så gamle, at de fleste af dem er væltet i en storm. De får lov til at kigge i skovbunden og rådne op til stor glæde for insekter og svampe.
