Galaksens indsamlingsshow ‘Love Change’ gav de medvirkede mulighed for at sige farvel til Pernille Petersson, som døde af kræft for to år siden, men samlede også 67.670 kr. ind til Knæk Cancer.
Af Mikkel Kjølby
Med kort varsel arrangerede kulturhusleder Morten Mathiesen et indsamlingsshow til fordel for Knæk Cancer, men ‘Love Change ‘ var også en hyldest og et smukt minde om den afdøde musicalstjerne Pernille Petersson.
Hun var Morten Mathiesens bedste veninde, men blev ramt af brystkræft og gik bort i 2023. Pernilles minde blev hyldet af næsten 100 kunstnere, som optrådte uden løn i Galaksen en mandag aften.
– Det gik sindssygt godt og det var en fantastisk aften med næsten 200 betalende gæster og næsten 100 optrædende. Det var på alle måder virkelig meningsfuldt, siger Morten Mathiesen.
Indsamlingen til Knæk Cancer endte på 67.670 kr.
Showet blev også livestreamet og havde deltagelse af kunstnere som Søren Launbjerg, Nicoline Møller, Johnny Jørgensen, Johanne Milland, Jesper Højer, Sussie Lindstrøm, Henrik Launbjerg, Hanne Thordsen, Henrik Irgens, Anna Britt Mathiassen, Martin Spang Olsen, Peter Spies, Søren Graversen, Jakob Lindbirk, Sune Svanekier, Silke Biranell, Michael Mathiesen, Anders Rose, Læderhalsene, Jan & Hurra, Huspoeten og værterne Rasmus Finsen og Morten Mathiesen







