Hareskov-Værløse Tennisklub fik en flot start på holdturneringen udendørs. Damerne hentede to point imod B 93. Herrerne overraskede med sejr ovre Virum-Sorgenfri.
Hvis man ellers havde bange anelse for om, Hareskov-Værløse Tennisklubs damehold kunne begå sig i elitedivisionen, så glem alt om det.
Anna Brandt Schultz vandt sikkert andensinglen og Thale Myhre vendte tredjesinglen og vandt efter match tiebreak. Førstesinglen Olivia Thiemke var på en svær opgave imod serbiske Bojana Marinkovic og tabte ligesom HVT tabte fjerdesinglen.
I doublerne var B 93 for stærke og tog dermed sejren med 4-2, men HVT tog to point med videre, hvilket kan blive vigtigt i forhold til at sikre overlevelse. Ud af de otte hold i elitedivisionen rykker de to nederste ud, mens det næsten er for meget at tro på en plads i top-4, som giver adgang til medaljespillet.
HVTs herrehold overraskede med en sejr over oprykningsfavoritterne fra Virum-Sorgenfri. Sejren blev grundlagt med singlesejre til Rafa Miralles, Felipe Mikkelsen og Ervin Mesic, som er kommet til fra KB. Førstedoublen med Rafa Miralles og Philip Carstensen tog den fjerde sejr.
’
Flot start i elitedivisionen
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest