Værløse Naturgruppe har med afbrænding af græs skabt grobund for, at den smukke hede på Flyvestation Værløse vokser og vokser.
Af Mikkel Kjølby
Ingen ved med sikkerhed, hvordan og hvornår lyngen begyndte at flytte ind på Flyvestation Værløse. Anna Bodil Hald har dog et godt bud.
– Da man lavede nogle høje foran F-16 shelterne, har man formentlig skrabet jorden for at forme højene. Det har blotlagt sandlaget, og så kunne lyngen komme hertil fra højmoserne i de lokale skove, forklarer Anna Bodil Hald.
Det var Nato, som i 1970erne udpegede Flyvestation Værløse til re-deploymentbase. F-16 fly fra Belgien, Holland og Vesttyskland skulle forstærke forsvaret af Danmark i tilfælde af et angreb fra Warszawapagten. Derfor blev der opført betonshelters ved landingsbanen i Værløse. Og for at sikre dem mod missilangreb blev der etableret høje foran dem.
På jorden foran fik lyngen fat. Den voksede og voksede. Københavns Amt fik øje på den og registrerede den første gang i 1980erne, da den var omkring 400 kvadratmeter stor.
Efterhånden kunne lyngen ses fra grusstien rundt om Søndersø. Anna Bodil Hald er fra Vestjylland og gik og lurede på heden, som mindede om hendes barndoms land. I slutningen af 1980erne fik Værløse Naturgruppe en rundvisning på Flyvestation Værløse af seniorsergent Mathiesen, som stod for jagten og naturen på flyvestationen.
I 2004 lukkede Flyvestation Værløse som operativ base. En del af hegnet blev fjernet, men nyt hegn blev sat op omkring de forurenede områder. Først i 2016 fik Værløse Naturgruppe for alvor mulighed for at tage fat. Det skete ved at afbrænde græsset omkring lyngen. En proces, som er blevet gentaget hvert forår.
– Det giver lyngen bedre mulighed for at få fat. Det har været med til, at heden er vokset til dobbelt størrelse, siger Anna Bodil Hald.
Det anslås, at heden i dag er vokset til 1 hektar, men der er potentiale for meget mere.
– Den skal blive større og større, så bliver der plads til hugorm en dag. Det er min store drøm, at hugormen flytter ind, siger Anna Bodil Hald.
Biodiversiteten myldrer frem
Med lyngen kommer en masse andre arter; Bølgebunke, Smalbladet Høgeurt, Rensdyrlav, Kællingetand, Blåmunke, Tandbælg og den almindelige Gyldenris. Det er smukke og farverige arter.
Myretuer er der også masser af. De har gode betingelser i sandjorden og lyngen.
– Myrerne er med til at bære og sprede frøene. De er gode til at skabe biodiversitet, forklarer Anna Bodil Hald.
Lyngen kender vi mest fra det Vestjylland og Nordsjælland, men den har også fat ved Solrød Strand og lokalt findes den ved højmoserne i skovene, og i skoven overfor T-krydset Gl. Hareskovvej/Åvej.
Sådan en hede har også udfordringer. I 2018 var den tæt på at gå ud pga. tørken. Senere blev Flyvestation Værløse et populært rekreativt område.
En café flyttede ind i shelteret lige ved heden. Det fik folk til at cykle hen over heden. Det sled på lyngen.
– Vi fik Naturstyrelsen til at sætte en tråd op, så man ikke kunne cykle over lyngen. Det fik folk til at cykle udenom, forklarer Anna Bodil Hald.
