Kom og hør alt om ravs tilblivelse og mytologi onsdag den 30. april kl. 19.30 på Den Gamle Skole, Smedegade 5 i Kirke Værløse
Rav kaldes også havets guld, fordi rav kan have næsten samme farve som guld og glimte som det ædle metal. Prisen på rav har da også i århundreder været den samme som prisen på guld – gram for gram.
Rav er oprindeligt særlige træsorters harpiks, som er løbet ned på skovbunden for mellem 35-170 millioner år siden, da klimaet var subtropisk i Skandinavien. Herfra har havet, floder og isen fra istiderne ført det vidt omkring, så rav er spredt fra England i vest til Rusland og Ukraine i øst. Det rav, vi finder i Danmark, kaldes også baltisk rav og udgør over 80% af jordens rav. Der ses tilmed ofte indkapslede dyr i rav.
Martin Døssing har hele livet været fascineret af rav, mens han har fungeret som lungemediciner, men efter han er gået på pension, har han kunnet hellige sig sin lidenskab for rav på fuld tid. Han er meget ofte af sted for at finde rav, hvilket han ved alt om, hvordan man gør, og ligesom han i dag har en stor viden om rav, så laver han også smukke og unikke ravsmykker.
Martin Døssing vil fortælle om ravs tilblivelse, historie og mytologi, ligesom han medbringer både ravstykker og smykker af rav, som man kan købe til halv pris.
Der vil blive serveret gammeldags æblekage, kaffe og te.
Pris: 30 kr. for medlemmer og 60 kr. for gæster. Alle er velkomne.
Arrangør er Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening.







