Theis Kragh voksede op ved Furesøen. I dag er han forsker med speciale i ferskvand. I fire år har hans hold undersøgt Furesøen på kryds og tværs. Undervejs fandt de nedslående data om effekten af iltning. Nu arbejder Theis Kragh på at finde en løsning, som kan fjerne 75 ton fosfor fra bunden af landets dybeste sø.
Af Mikkel Kjølby
Furesøen var engang kendt som en af Danmarks klareste kalkrige søer. Så kom der træk og slip i toiletterne og fosfor i vaskepulveret. I 1970’erne blev søens vand sort og ulækkert. Da det sorte vand løb gennem Mølleåen ud til Strandvejens badestrande, kom reaktionen prompte.
Årsagen er ganske klar. Furesøen var i 1960’erne 39 meter dyb. I dag er den 36 meter dyb. På bunden ligger der tre meter slam. Det er fosfor. Theis Kraghs projekt peger på, at der formentlig ligger 75 ton fosfor på bunden af Furesøen.
Theis Kragh er vokset op i Farum. Han badede og fiskede i Furesøen som alle andre. Han blev uddannet biolog, og er i dag forsker ved Syddansk Universitet med speciale i ferskvand. De sidste fire år har han stået i spidsen for et forskningsprojekt, som skal afklare, hvordan iltningen af Furesøen har påvirket søen, men også finde løsninger på, hvordan søen atter kan blive til en klarvandet sø.
I dag har han konstant styr på data fra søens bund.
– Det er et projekt med en personlig betydning for mig. Jeg tjekker konstant ilttilstanden på min telefon, og det er startbilledet, når jeg tjekker min computer, siger Theis Kragh.
Gruppen har senest arbejdet med at finde en løsning, som kan hente det forurenede vand op fra bunden og rense det, inden det igen kommer tilbage i søen.
Det er en simpel anordning, som har til huse i et skur i havnen ved Fiskebæk Naturskole. Udfordringen består i at opskalere det til noget, som giver mening i forhold til den store udfordring. Det er mest af alt et spørgsmål om økonomi og politisk vilje.
– På et tidspunkt skal vi reagere på data. Jeg er en utålmodig sjæl. Jeg vil rigtig gerne i gang nu. Med den viden, vi har nu, er det uacceptabelt at vente 40 år, siger Theis Kragh.
Ferskvandsforskeren fra Farum ser en mulighed for at kombinere det foreslåede varmeprojekt i Furesøen med infrastruktur til oprensning.
– Vi kunne bruge Stavnsholt Renseanlæg til et EU-projekt, men det kræver politisk vilje, siger Theis Kragh.
Varmeudvindingsprojektet er skudt til hjørne med henvisning til problemer i forhold til elnettet og manglende kapitalisering i forhold til fjernvarmeproduktion.
ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET.
Iltning og opfiskning gjorde ingen gavn
Det var med god vilje, da der for 20 år siden blev iværksat et projekt, som skulle redde Furesøen.
Projektet indebar iltning på bunden af Furesøen samt opfiskning af fredfisk. Det sidste havde ingen effekt. Fiskene genproducerede blot bestanden på få år.
Iltningen havde i starten en positiv effekt.
– Da iltningen begyndte, blev iltindholdet på bunden af søen bedre. Umiddelbart var det en bragende succes. Det lykkedes at indkapsle fosforen på bunden af søen. Men man havde ikke fået undersøgt, hvad effekten ville være på sigt. Det betød, at fosforen ikke blev vasket ud, sådan som det naturligt ville være sket gennem Mølleåsystemet. Puljen af fosfor på bunden af Furesøen blev større, forklarer Theis Kragh.
I 2019 kom så rapporten om 20 års iltning i Furesøen. Den anbefalede at slukke for iltningen, da den ikke havde haft den ønskede effekt.
Denne gang blev det besluttet at kigge på effekten, inden man tog den store beslutning. Det er baggrunden for Theis Kragh forskningsprojekt om Furesøen.
Hans konklusion er ganske klar.
– Hvis vi slukker for iltningen, stikker det helt af igen. Søen vil blive slået tilbage til tilstanden i 1970’erne, siger Theis Kragh.
Det skyldes naturligvis, at fosforen ikke vil blive på bunden af søen. Det vil skabe for lange perioder med iltfrie forhold på bunden. De små organismer som dansemyggene vil ikke overleve. Det vil skade søens tilstand. Rovfisk som aborre vil mangle føde.
Så hvad gør man så?
I stedet begyndte Theis Kragh i samarbejde med Pia Holm fra Furesø Kommune at arbejde med styret iltning.
– Vi forsøger at efterligne, hvordan en klarvandet sø fungerer. Med styret iltning skaber vi tre måneders iltfrie forhold på bunden af søen, men ikke mere. Det betyder, at der kommer mere fosfor ud end ind i søen. Vores modeller viser, at der kan frigives 3,3 ton fosfor i løbet af de tre måneder. Det er bare meget lidt, og det til vil tage 20-30 år, før fosforen er helt væk, siger Theis Kragh.
De styrede iltning har en effekt. I sommeren 2026 var Furesøens vand usædvanligt klart. Der var 5-6 meters sigtbarhed. Det blev bemærket af badegæsterne. Men der var et enkelt udfald og der kom en uventet algeopblomstring. Theis sejlede ud på søen og fandt ganske rigtigt bobler. Det viste sig, at udstyret var defekt.
– Vi er nået et punkt, hvor vi kan styre tilstanden i søen. Det er alligevel en god følelse, siger Theis Kragh.
Tilbage står så det åbenlyse spørgsmål: Hvordan havde det set ud, hvis iltningen af Furesøen aldrig var startet?
– Det har vi ikke data på. Det ville være gætværk. Mit gæt er, at søen i dag ville have det rigtig godt, hvis vi aldrig var begyndt på iltning, siger Theis Kragh.
