Værløse Boldklub er tilbage i Sjællandsserien

Oscar Falkenberg afgjorde kampen med denne scoring til 2.0.

Tæt på 400 tilskuere omkransede kunstgræsbanen, da Værløse Boldklub sikrede oprykningen til Sjællandsserien med en sikker 2-0 sejr over Lira.
Af Mikkel Kjølby
Solen strålede over kunstgræsbanen på Værløse Stadion og blev suppleret med store smil, varme krammere, jubelråb, champagnesprøjt og en lufttur til træneren.
Værløse Boldklub er tilbage i Sjællandsserien. Klubbens store nedtur efter årene i 2. division sluttede først i Serie 3. For tre et halvt år siden kom Martin Beck og sønnen Alexander Lundø Beck til Værløse som trænerduo.
-Holdet mistede seks stamspillere den sommer. Der var otte mand til træning den første gang. Efter ti dage sagde Alexander til mig, om jeg virkelig ville det her. Men nu står vi her, fortæller Martin Beck.
Martin fik skabt en træningskultur i klubben. Der begyndte at lige noget, men der manglede bredde. Det kom i sommers, da det meste af Farum Boldklubs 1. hold meldte deres ankomst. En del af dem med en fortid som ungdomsspiller i Værløse.
-Der kom en gave i sommers, indrømmer Martin Beck.

Værløses spillere, trænere og ledere nød oprykningen i det smukke efterårsvejr.

Værløse har kun tabt en kamp i denne sæson. Det var netop mod Liria, som med en sejr i Værløse kunne overhale og tage oprykningen. Der var lagt op til et drama, som Værløse helst havde spillet på stadion, men i stedet fandt løsninger på at rumme 400 tilskuere på kunstgræsbanen.
Kampen balancerede længe. Midt i første halvleg kom det vigtige første mål. Oscar Falkenberg smækkede til et indlæg fra Mikkel Ørting.
Minuttet efter ramte Liria overliggeren, men Værløse gik til pause med en betryggende føring og en periode i overtal.
Liria skulle vinde. De skulle frem på banen, men formåede ikke at udfordre Værløses bagerste kæde.
I det 73. minut kom forløsningen for Værløse. En hæj bolderobring gav et tre mod to overtag. Magnus Hassing lagde fint af til Oscar Falkenberg, som lagde bolden over i modsatte side af målet til 2-0.
Så tændte Lirias anfører af. Axel Östlund kom for hårdt ind i en duel og stod til et gult kort, men inden det kom så langt, blev han skubbet af den hidsige anfører, som fik rødt kort.
Så var det blot for Værløse at køre sejren hjem.
– Det var sæsonens bedste præstation. Vi holder et virkelig godt hold fra chancer. Spillerne lever op til alt, hvad jeg bad dem om at gøre inden kampen. Jeg er meget stolt, siger Martin Beck.
Værløse ender med at vinde række med 25 point for ti kampe. Det er fem mere end Liria på 2. pladsen.
At Værløses hold kan begå sig i Sjællandsserien bør være lysende klart.
I april 2027 vil der være Sjællandseriefodbold på Værløse Stadion for første gang siden 2012.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *