Nationalmuseets forslag om at opsætte solcellepaneler ved Hangar 46 på Flyvestation Værløse blev afvist af Udvalget for Plan- og Byudvikling.
I disse klimatider er der mange forslag om solcellepaneler. Senest har Naitonalmuseet ønsket at opsætte solcellepaneler enten foran eller på taget af Hangar 46 på Flyvestation Værløse.
De to store flyhangarer er kæmpestore og var i sin tid base for flyvevåbnets Hercules transportfly. De sidste mange år har Nationalmuseet brugt de mange kvadratmeter på opmagasinering af historisk krigsudstyr. Det koster naturligvis i forhold til opvarmning.
Udvalget for Plan- og Byudvikling fik til opgave at vurdere projektet. Et flertal bestående af Socialdemokratiet og Venstre vendte tommelfingeren nedad. Konservative stemte for forslag med henvisning til Furesø Kommunes klimaplan.
Udvalgsformand Bettina Ugelvig )S), forklarer:
– Der er tale om fredede bygninger i et meget særegent og karakteristisk område i vores kommune. De kommer til at producere strøm til 20 pct. af deres forbrug med solcellerne – det er naturligvis også noget. Men de kan også investere i grøn energi på anden vis. Vi opfordrer til, at de sikrer at deres strøm kommer fra sol, vand eller vind, siger Bettina Ugelvig.
Hangarerne opfylder ikke moderne krav til isolering og tæthed, derfor er det årlige strømforbrug på omkring 200.000 kWh, som primært anvendes til affugtning af den store volumen luft i hangarerne med henblik på at sikre indeklimaet, så opmagasinerede effekter ikke beskadiges og forgår.
Slots- og Kulturstyrelsen har udformet to løsningsforslag. Det første forslag omfatter solceller udformet som måtter, der limes på den krumme tagkonstruktion over flader på samlet set 550-600 m2.
Det andet forslag, som styrelsen foretrækker, er opsætning af solpaneler på et stativ på toppen af den ca. 12 m høje og ca. 150 m lange eksisterende stål-portal, langs bygningens sydside. Det giver et areal på ca. 250 m2. Panelerne ønskes vinklet med 36°. Alternativt kan styrelsen acceptere en vinkel på 25°.
Men det bliver altså ikke til noget!
Forslag om solcellepaneler skudt ned
Del nyhed
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyheder
Debat – Lad os genåbne Ellegården som samlingspunkt for fællesskabet
04/12/2024
Ingen kommentarer
Læs mere »