Søndagens skybrud over Værløse tvang spillerne i Furesø Open indendørs. Kampene blev spillet i Værløse, Birkerød og Ølstykke.
Hen på eftermiddagen stod det klart, at de massive regnmængder truede med at ødelægge mandagens program udendørs. Men så gik en gruppe på fire frivillige i gang med pumper, svampe og trillebør.
Banemand Teddy fik selskab af Kaj og Tove samt Joan og snart dukkede Helle og datteren Ella også op.
Den lille gruppe knoklede fra klokken 15 til 23 og igen mandag morgen, hvor de sidste detaljer blev klaret på Bane 1 og 2. Til sidst blev alle baner revet og fejet.
Det voldsomme skybrud var som pist borte, da spillerne gik i gang med mandagens program på landets smukkeste tennisanlæg.
Frivillige kræfter fjernede vandmasserne
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest