Alt om Furesø har gennemgået kommunens regnskaber de sidste ti år. De viser en markant ændring af den kommunale drift. De sidste to år er kommunen drevet for langt færre midler end servicerammen tilsiger. Det har sendt kommunens likviditet i vejret, men det kan give færre penge til fremtidens velfærd i Furesø Kommune.
Af Mikkel Kjølby
Hvert år indgår Regeringen og Kommunernes Landsforening en aftale om en Serviceramme for hver enkelt kommune.
Servicerammen definerer det beløb, som kommunen må bruge på administration og velfærd.
I 2025 blev Furesø Kommune drevet for 59,3 mio. kr. mindre end Servicerammen tilsiger. I 2024 var tallet 45,5 mio. kr.
De to år skiller sig markant ud i forhold til tidligere år. Furesø Kommune har aldrig tidligere været markant under servicerammen. Tværtimod blev der i 2022, 2017 og 2016 brugt mellem 17,9 og 22 mio. kr. for meget.
Servicerammen er defineret ud fra historiske tal for alle landets kommuner samlet set. Hvis en kommune i flere år bruger mindre end deres Serviceramme, er der en risiko for, at Kommunernes Landsforening korrigerer kommunens Serviceramme de kommende år. Det betyder, at Furesø Kommune kan få en mindre serviceramme i de kommende år.
Kommunaldirektør Henrik Studsgaard forklarer:
– Som situationen har set ud de sidste år, har vi ikke haft økonomien til at fylde Servicerammen ud. Vi har ikke leveret en dårligere service, end det der er budgetteret, siger Henrik Studsgaard.
Furesø Kommunes forvaltning oplyser desuden, at budgetterne er politisk vedtagne.
– Furesøs budgetter er politisk vedtagne. Ved budgetvedtagelsen, ved de tre årlige budgetopfølgninger og ved regnskabsfremlæggelsen fremgår det af sagerne, hvor Furesø kommunes budget for service ligger i forhold til den udmeldte ramme, skriver forvaltningen til Alt om Furesø.
Byrådsmedlem Jan Kjældgaard (SF) adresserede sagen i et debatindlæg efter regnskab 2024, hvor der altså var brugt 45,5 mio. kr. mindre end servicerammen lagde op til. Tallet er altså blevet markant større i 2025. Til gengæld er kommunens likviditet strøget i vejret.
– Bruger Furesø systematisk mindre end sin serviceramme, risikerer vi, at rammen fremover sættes lavere – under henvisning til, at kommunen alligevel ikke bruger sit fulde råderum. Det kan føre til en ond spiral, hvor vi år efter år får mindre plads til at styrke eller genoprette velfærden – selv når behovene er åbenlyse, og pengene faktisk er til stede. Derfor mener SF Furesø, at det er både økonomisk og politisk uansvarligt ikke at bruge den serviceramme, vi er blevet tildelt, skrev Jan Kjældgaard i et debatindlæg den 10. maj 2025.

Her er årsagerne til det mindre forbrug
Furesø Kommune beskriver selv årsagerne til det mindre forbrug i årsregnskabet. Her vurderes det, at dette ikke haft indflydelse på det politisk fastsatte serviceniveau.
Der nævnes en række konkrete årsager indenfor hvert politisk udvalg. Puljen til uforudsete udgifter under Økonomiudvalget har et restbeløb på 4,4 mio. kr.
Ældre og Sundhed har et mindreforbrug på 13,9 mio. kr., hvilket skyldes mindreforbrug på ældre på 11,9 mio kr. samt mindreforbrug på SOSU-elever, salg af plejeboliger samt visiterede timer.
Handicap, Social og Psykiatri udviser et mindreforbrug på 15,4 mio. kr. Dette skyldes, at der har været færre udgifter på det specialiserede voksenområde, hvor der har været lavere udgifter til midlertidige botilbud samt særlige psykiatripladser.
Hver enkelt af disse mindreforbrug er fremlagt for de relevante politiske udvalg og efterfølgende godkendt.
Her er Alt om Furesøs gennemgang at Furesø Kommunes forbrug i forhold til servicerammen de sidste ti år.
2025: 59,3 mio. kr.
2024: 45,5 mio. kr.
2023: -0,6 mio. kr.
2022: -17,9 mio. kr.
2021: 10,4 mio. kr.
2020: 8,6 mio. kr.
2019: -0,2 mio. kr.
2018: 9,0 mio. kr.
2017: -21,2 mio. kr.
2016: -22,0 mio. kr.
OBS: Da det er regnskaber, betyder et minus, at der er brugt for mange penge det pågældende år.







1 kommentar til “Furesø drives langt under Servicerammen – Kan få konsekvenser for fremtidens velfærd”
Om mindreforbruget i servicerammen:
Det er en usaglig målestok at anvende økonomi for service. Uanset om det gælder ældreforsorg eller uddannelse.
Det afgørende burde sagligt være, om kvalitetsmål overholdes. Både for de ældre og i folkeskolen.
Da kommunalbestyrelsen bekvemt (for sig selv) ikke har fastsat kvalitetsmål for ældreforsorgen siger et mindre økonomisk forbrug intet om standarden – udover at der kunne bruges flere penge til et eller andet.
Ligeså for uddannelsen i folkeskolen, hvor kvalitetsmålet vel burde være, at alle elever kunne bare bestå 9. klasses afgangsprøve.
Der er lukket for kommentarer.