Furesø Esport bliver husvilde i Værløse

Furesø Esport skal flytte fra Kirke Værløsevej de 14. december. Nu leder Mogens W. Brolin efter nye lokaler i Værløse.

Mogens W. Brolin håber på plads i Ukrainehuset eller et andet sted i Værløse til Furesø Esport.
Furesø Esport startede i Aktivitetscenter Stien i Farum. I starten af 2025 fik foreningen en lille ny, da man åbnede en afdeling i Værløse. Nærmere bestemt på adressen Kirke Værløsevej 18, hvor Jakob Seierøs firma Cyber Security stillede lokaler til rådighed for en billig penge.
Nu flytter firmaet til en anden adresse i Værløse, og Furesø Esport skal finde nye lokaler i Værløse.
– Lige nu må vi erkende at den gave, vi fik af Jakob Seierø, ikke kan blive ved med at give og give og give, siger Mogens W. Brolin.
Furesø Esport Værløse var ellers vokset til fire hold ugentlige hold med 40 medlemmer og ti trænere. Mogens W. Brolin ser to veje frem.
– Enten flytter vi tilbage til Farum og må opgive vores Værløse-eventyr. Eller også finder vi et nyt sted og nye partnere, siger Mogens W. Brolin.
Han går naturligvis efter at blive i Værløse og er i gang med det opsøgende arbejde.
– Vi er i opsøgende dialog med skoler og andre interesserede partnere, som er interesserede i at arbejde sammen med tech-nørder. Vi har blandt andet kig på Ukrainehuset, hvor der er et oplagt lokale, som allerede bruges til undervisning, lyder det fra Mogens W. Brolin.
– Jeg håber, at vi kan få lavet aktiviteter i den ende af byen. Målet er at få alle de unge mennesker til at udvikle deres interesse for teknologi, siger Mogens W. Brolin.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder