Furesø Håndbold indgår samarbejde med Farum Vin

Bettina Knøfler, forperson for Furesø Håndbold, og Christian Rris Christensen, salgschef for Farum Vin, glæder sig over samarbejdet.

Farum Bytorvs nyeste specialbutik, Farum Vin, støtter Furesø Håndbold. En særlig rosévin udløser midler til håndboldklubben.
Erhvervslivet og foreningslivet kan få stor nytte af hinanden. Det viser et nyt samarbejde imellem Furesø Håndbold og Farum Vin.
– Det handler om at vise, hvor smukt det kan være at tage en forretning, som intet har med sport at gøre og få dem til at støtte op om Furesø Håndbold på en måde, så begge parter får noget ud af det, siger Betina Knøfler, forperson for Furesø Håndbold.
Christian Riis Christensen, salgschef for Farum Vin, ser frem til et godt samarbejde.
– Farum Vin ønsker at støtte lokalt, da vi tror på, at et stærkt foreningsliv er godt for lokalområdet og dermed for os alle, siger Christian Riis Christensen.
En særlig rosëvin er udgangspunktet for samarbejdet. Hvis man køber en flaske Domaine de Castelnau Rosé Rosé, går 5 kroner til Furesø Håndbold.
Ifølge Farum Vin er der tale om en frisk og delikat rosé, der kombinerer de klassiske druer Cinsault og Syrah.
Rosévinen vil til efteråret blive skiftet ud med en anden vin.
– Vi kører det kontinuerligt og vil hver tredje måned skifte til en ny vin. Vi kommer også til at give tilbage. Når vi holder arrangementer, køber vi flasker fra Farum Vin, siger Betina Knøfler, som opfordrer alle til at købe vinen og støtte Furesø Håndbold.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *