Furesø Håndbold – Sammenholdet er unikt

Alexander Haase trapper ned på de nye 3. hold, men Furesøs 1. hold staser fortsat på Top-6 i 2. division.

Furesø Håndbolds bedste herrehold er i gang med et generationsskifte, men går efter Top-6 i 2. division.
Af Mikkel Kjølby
Torsdag den 19. september klokken 20.15 tager Furesø Håndbolds herrehold i 2. division hul på sæsonen med en hjemmekamp imod HIK. Det kommer til at foregå på et nyt og topmoderne sportsgulv i Værløsehallerne. Men det er ikke det eneste nye.
Fire af de rutinerede spillere har valgt at trappe ned på 3. holdet. Det gælder ikke mindst holdets store profil igennem flere sæsoner, Alexander Haase, men også Mads Østergaard, Mathias Ellemose og Kevin Fitzgerald.
Til gengæld har Furesø hentet den venstrehåndede bagspiller Christoffer Dahl i Stadion samt den stærke stregspiller Anton Henriksen i FIF. Et par af de unge 2. holdsspillere er rykket op i 1. holdstruppen. Det drejer sig om Kasper Ross og Mikkel Amskov.
-Holdet er blevet yngre. Vi spiller en del hurtigere end i sidste sæson, men når en spiller, som har løftet meget, er væk, skal nogle andre træde frem i bussen. Det har de gjort fint i træningskampene, siger træner Morten Haupt Petersson.
Hullet efter Alexander Haase skal udfyldes af fællesskabet og sammenholdet, men en særlig detalje giver meget.
-Det hjælper meget, at vi har fået en venstrehåndet bagspiller i Christoffer Dahl. Det betyder meget for vores spil, siger Morten Haupt Petersson.
Furesø sluttede i sidste sæson på 5. pladsen i 2. division. Noget lignende er målet i år i en pulje, hvor Taastrup og Køge må forventes at være i deres egen liga.
-Jeg vil helst gerne opad i forhold til sidste sæson, men vi ved endnu ikke, hvad de andre hold kommer med. Især er det svært at forudsige, hvad de mange 2. hold kommer med. Vi skal helst slutte i Top-6, vurderer Morten Haupt Petersson.
Der er en særlig fornøjelse ved at være træner i Furesø Håndbold. Det er sammenholdet.
-Man kan ikke finde en klub i Nordsjælland med et bedre sammenhold. Vi er 35 i 1-2. holdstruppen og der 19 på det nye 3. hold. Det er 54 spillere. Det er helt unikt, siger Morten Haupt Petersson.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder