Furesø henter endnu en konsulent til midlertidig stilling

Ole Bladt-Hansen skal være midlertidig centerchef i Furesø Kommune. Foto: Furesø Kommune.

Ole Bladt-Hansen bliver midlertidig centerchef i Center for By og Miljø fra 4. juni. I forvejen er Katja Kayser midlertidig centerchef i Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale indsatser.
Af Mikkel Kjølby
Tilbage i september måneder 2024 gennemførte Furesø Kommune en organisationsændring, hvor man gik fra otte til fem centerchefer, hvilket er laget lige under kommunens direktion, som består af tre direktører. Ni måneder senere er to af de fem centerchefer væk.
Senest valgte Louise Piester at skifte til en stilling som direktør i Dragør Kommune. I hendes sted har man valgt en midlertidig løsning.
Ole Bladt-Hansen er en rutineret leder indenfor den offentlige sektor. Han har været kommunaldirektør i Billund Kommune. I dag er han ansat som chefkonsulent i Lundgaard Konsulenterne. Han havde første arbejdsdag i Furesø Kommune den 4. juni og skal fungere som centerchef frem til 1. november.
– I både Center for By og Miljø samt Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale indsatser står vi overfor at finde de rette profiler, der skal drive centrene videre. Efter sommerferien går arbejdet i gang med at finde kvalificerede kandidater til begge stillinger, og i mellemtiden har vi valgt også at ansætte en midlertidig leder i CBM, fortæller direktør for By og Kultur, Claus Torp.
En lignende løsning er truffet i forhold til Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale indsatser. Her indgik Furesø Kommune en gensidig fratrædelsesaftale med centerchef Sara Birch Claces.
I hendes sted fungerer Katja Kayser som midlertidig centerchef frem til 1. oktober. Også her ønskede man tid til at finde den rette profil.
Katja Kayser har et endnu mere imponerede CV end Ole Bladt Hansen. Blandt andet som regionsdirektør.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *